Stryhn's Leverpostej - Analyse af 5 reklamer fra 2008

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • HHX 3. år
  • Dansk A
  • 12
  • 17
  • 4884
  • PDF

Reklameanalyse: Stryhn's Leverpostej - Analyse af 5 reklamer fra 2008

Få hjælp til at analysere og give en sammenlignende fortolkning med de fire øvrige reklamer med Studienets opgavehjælp.

Opgavehjælpen til "Stryhn's Leverpostej" hjælper dig sikkert igennem Opgave 6 fra eksamenssættet fra 2009 august i Dansk, hvor opgaven lød på at fremstille en analyse af en af de fem opgivne TV-reklamer for Stryhn's leverpostej, samt sammenligne med de fire øvrige reklamer, og slutteligt give en vurdering af seriens gennemslagskraft.


Hent opgavehjælpen nu og få hjælp til din opgave om "Stryhn's Leverpostej" med det samme.

Uddrag

Formål
Inden du for alvor går i gang med analysen, er det nyttigt at gøre sig klart, hvad det overordnede formål med reklamen synes at være. Generelt for reklamer gælder det altid om at gøre opmærksom på og sælge et produkt. Reklamens mål er at forsøge at påvirke modtager, og din analyse vil altså vise, hvordan afsender (Stryhn's) forsøger at overbevise deres modtager (målgruppen) ved hjælp af reklamen.

Billeder og musik
I dette punkt af din analyse skal du se på, hvordan reklamefilmen rent teknisk gør brug af elementer som billeder, klippeteknik, zoom og musik for at overbevise publikum.

Klippeteknik og billeder
I starten af reklamefilmen, hvor den kvindelige fitnessinstruktør hopper rundt og laver øvelser, får vi som seere fornemmelsen af, at vi ser en scene fra en professionel fitness- eller musikvideo. De mange hurtige klip mellem instruktøren i fuld figur og de kropsdele, som er i fokus for øvelserne – fx ben, arme, bækken – giver et dynamisk og energisk indtryk. Instruktøren optræder på en sort baggrund med rødt og hvidt mønster, der matcher hendes tøj. På baggrunden er ligeledes trykt et typisk fitnesslogo, ”High Impact 2000”, som kunne være for et sportssko- eller energidrikmærke. Dette forstærker vores indtryk af, at vi ser en reklame for et nyt fitnessprodukt eller en fitnessvideo.

Zoom
Brugen af zoom i reklamen er af afgørende betydning for dens levering af sin fortælling. I starten af reklamen kan vi kun se fitnessinstruktøren, der laver øvelser mod en baggrund med fitnesslogo, hvorfor vi får indtrykket af, at vi befinder os i et fitnesscenter eller studie. Da der herefter zoomes ud, ser vi, at scenen ikke er, som vi har forventet, men i stedet består af en gammel gymnastiksal med håndboldmål og gymnastikredskaber. Skiftet i perspektiv rummer altså et overraskelsesmoment, da vi ved brugen af zoom ser, at begivenhederne udspiller sig i helt andre omgivelser og med et helt andet publikum, end vi havde forventet.

Musik og lyd
Baggrundslyden i reklamefilmen består af et stykke dunkende technomusik med en meget dominerende bas. Henover musikken har vi fitnessinstruktørens høje og skingre stemme, som råber instrukser ud:
”Wuuuhuuuuu! Sving benet op. Sådan! Ja, det er godt, hele vejen op!”
”Op og hop, op og hop! Og svede! Og puste! Og step touch.”

Instruktørens skingre råben, den konstant dunkende bas og den høje musik danner en opskruet lydniveau, som vil virke uudholdeligt for de fleste. Og som virker endnu mere malplaceret, da vi som seere får øje på, at publikum er en flok pensionister i 70+-alderen. Da fitnessinstruktøren rammes af en pakke Stryhn's, stopper musikken brat, hvilket skaber både lettelse og en skarp kontrast. I den efterfølgende stilhed træder speaken, som leverer reklamens budskab – lanceringen af en ny, fedtfattige leverpostej - klart frem... Køb adgang for at læse mere

Stryhn's Leverpostej - Analyse af 5 reklamer fra 2008

[3]
Bedømmelser
  • 28-09-2014
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Rigtig god hjælp, god til at forstå og fortælle hvordan man skal håndtere end analyse og fortolkning af en reklamefilm
  • 26-04-2013
    Super god inspiration løftede mig fra 02 som jeg plejer at få til 7 med pil op.
  • 08-02-2013
    .........................