A Gift For My Mother

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Engelsk B
  • 12
  • 10
  • 2947
  • PDF

Essay: A Gift For My Mother

Få hjælp til dit essay om "A Gift For My Mother" af Viv McDade med Studienets study guide.

Guiden støtter dig hele vejen igennem din opgavebesvarelse af eksamenssættet fra maj 2012 i Engelsk. Her skal du skrive et essay, hvor du analyserer og fortolker novellen med afsnit om:
• En karakteristik af fortælleren
• Miljøet
• Hovedpersonens forhold til sine forældre
• Hovedtemaet

Vejledningen til "A Gift For My Mother" hjælper dig derfor godt på vej ved at give en omfattende gennemgang af punkterne fra opgaveformuleringen. Derudover har vi indsamlet situationer, elementer, citater og temaer, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af teksten.

Indhold

En hjælpende hånd 1
Resumé af ”a gift for my mother” 2
Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen 2
Opgaveformuleringen 3
A characterisation of the narrator (karakteristik af fortælleren) 3
The setting (miljøet) 5
The main character's relationship to her parents (hovedpersonens forhold til sine forældre) 6
Blomsterne som symbol 8
The main theme (hovedtemaet) 8
Titlen 9

Uddrag

Resumé af ”A Gift for My Mother”
Novellen ”A Gift for My Mother” af Viv McDade handler om pigen Lucy på 10 år, der bor hos sine forældre i Sydafrika. Hun vil for alt i verden holde sine forældre glade og på god fod med hinanden, selvom de har deres uenigheder. Moderen drømmer om et større og finere hus, men pengene rækker ikke til det. Derfor vælger den lille pige en dag efter skole at trække i arbejdstøjet og gå ud på en mark bag deres hus og plukke en masse blomster. Disse blomster binder hun i buketter og går så fra dør til dør for at sælge dem, så hun kan overraske sin mor med pengene. Hun starter nogle gader væk, fordi hun er bange for, at nogen skal sladre til hendes mor, og så fortsætter hun, indtil alle blomsterne er væk. Da hun kommer hjem, er hun så begejstret for at give sin mor de penge, hun har tjent, at hun henter hende ved busstoppet, da hun kommer fra arbejde. Til pigens overraskelse bliver moderen dog slet ikke glad, men beordrer i stedet pigen til at gå fra dør til dør og give folk deres penge tilbage. Hun er bange for, at de skal tro, at hun selv har sendt...

A characterisation of the narrator (karakteristik af fortælleren)
Jeg-fortæller
Historien er fortalt af en jeg-fortæller/førstepersonsfortæller (first person narrator), som er en pige ved navn Lucy. Det er altså gennem hendes synsvinkel, at læseren hører om de begivenheder, der finder sted, og læseren er begrænset til hendes opfattelse af dem. Læseren får at vide, hvad hun tænker, føler og oplever, men ikke hvordan andre af personerne i novellen oplever begivenhederne, eller hvad de tænker om dem.
Glad for naturen
Lucy er 10 år gammel, og hun har en barnlig evne til at fortabe sig i og beundre naturen omkring sig, da hun er ude for at finde blomster til sin mor. Hun beskriver i detaljer, hvordan hver enkel blomst og plante ser ud. Hendes fascination af naturen er ren og uspoleret.
”The leaves of the Msasa trees were shiny, and the sun made it look as if there were diamonds on the big granite boulders.” (ll. 46-47)
Hun bruger også skyggerne fra træerne til at måle, hvor sent det er. Det viser os, at hun er en ung pige, og det understreger, at hun har en anderledes opfattelse af verden omkring sig end de voksne...

The main character's relationship to her parents (hovedpersonens forhold til sine forældre)
Fars pige
Hovedpersonen Lucy har et tæt forhold til sin far. Så snart han kommer hjem fra arbejde, fortæller hun ham om sin dag. Hun er hans kæledægge, og han kalder hende ”my precious”, og fortæller hende, hvor dygtig hun er.
”Fantastic. You're the best speller I know”. (l. 20)
Det er tydeligt, at hun ser meget op til sin far, og at hun er ”fars pige”...

The Main Theme (hovedtemaet)
Vi vil her sætte nogle ord på, hvilke grundlæggende problemstillinger, novellen beskæftiger sig med for på den måde at give et billede af det overordnede tema.
At se tingene fra et barns synsvinkel
I novellen bliver de økonomiske problemer og klasseforskellene i det sydafrikanske samfund set igennem et barns øjne. Derved bliver problematikkerne og konflikterne forenklet. De helt store problematikker, som fylder noget i de voksnes verden, spejles altså i et uskyldigt blik og giver på den måde anledning til, at læseren sætter spørgsmålstegn ved nogle af de etablerede samfundsnormer, vi tager for givet.
Knas mellem forældrene
Netop pga. den barnlige synsvinkel får vi ikke nærmere indblik i de følelsesmæssige detaljer omkring forældrenes konflikter. Men det er tydeligt, at konflikterne fylder noget i det lille hjem, og at jeg-fortælleren er opmærksom på dem, men ikke helt forstår dem.
Klasseforskelle
På samme måde fornemmer læseren tydeligt, at historien foregår i et samfund med væsentlige klasseforskelle, selvom det ikke direkte... Køb adgang for at læse mere

A Gift For My Mother

[17]
Bedømmelser
  • 07-05-2013
    Givet af 2.g'er på STX
    Rigtig god! Dejligt, at der både er noget på dansk og på engelsk, det giver en meget bedre forståelse af "A gift for my mother"
  • 26-02-2016
    RIGTIG GOD! helt klart en hjælp, hvis man er gået i stå med analysen.
  • 23-11-2015
    Givet af 3.g'er på STX
    Rigtig gode noter hvor der kommer godt rundt omkring det hele
  • 03-06-2014
    Super noter til inspiration.