15.4, 15.5, 15.6, 15.7, og 15.8 | Besvarelse | International Økonomi A iBog
- HHX 3. år
- International Økonomi A
- 7
- 8
- 2956
15.4, 15.5, 15.6, 15.7, og 15.8 | Besvarelse | International Økonomi A iBog
Besvarelse af opgave 15.4, 15.5, 15.6, 15.7, 15.8 og a fra 15.9 fra lærebogen og iBogen "International økonomi A" af Henrik Kureer. Svarene handler blandt andet om forskellige måder at føre arbejdsmarkedspolitik på, hvordan dagpengesystemet i Danmark fungerer og hvordan en mindsteløn til flygtninge kunne hjælpe dansk økonomi.
Indhold
Opgave 15.4 Langtidsledighed og ungdomsledighed
Foretag ud fra figurerne en analyse af såvel langtidsledighed som ungdomsledighed i de viste lande – og peg herunder på årsager til de store forskelle.
Opgave 15.5 Flexicurity under pres
Hvordan vil en forringelse af de sociale ydelser kunne tænkes at øge udbud af arbejdskraft?
Hvad er de samfundsøkonomiske virkninger af et øget udbud af arbejdskraft?
Økonomer har peget på, at disse forringelser svækker den danske flexicurity-model. Hvordan kan der argumenteres for dette?
Hvad er din vurdering – har forringelserne af de sociale ydelser forringet den danske flexicurity model?
Opgave 15.6 Indslusningsløn og flygtninge
Nævn nogle mulige årsager til, at flygtninge ikke deltager så meget på arbejdsmarkedet.
Hvad går CEPOS' forslag ud på – og hvordan kan det tænkes at afhjælpe situationen?
Hvilke problemer kan det skabe på arbejdsmarkedet at sænke mindstelønnen for indvandrere?
Diskutér nogle andre løsninger, der kan få flygtninge i arbejde.
Opgave 15.7 Mindsteløn
Redegør for figuren.
Foretag en nærmere analyse af de problemer, der kan tænkes at være forbundet med en høj mindsteløn, sådan som det er gældende i Danmark.
Hvilke samfundsøkonomiske fordele kan der være forbundet med en høj mindsteløn?
EU ønsker en fælles fastsat mindsteløn. Hvad kan være baggrunden for dette ønske fra EU's side?
Diskutér fordele og ulemper ved EU's forslag om mindsteløn – set med såvel danske øjne som med 'EU-øjne'
Opgave 15.8 Dagpenge
Hvilke samfundsøkonomiske argumenter kan der tænkes at ligge bag en kortere dagpengeperiode?
Hvilke ulemper kan der være forbundet med en kort dagpengeperiode (på 2 år)?
Diskuter fordele og ulemper ved de to forslag.
Økonomer har fremført det argument, at det ikke nytter så meget, at de ledige tidligere søger job, hvis der ikke er nogle job at søge. Uddyb dette argument.
Bør dagpengeperioden efter din vurdering sættes endnu længere ned? Argumenter samfundsøkonomisk for dit svar!
Opgave 15.9 Strukturel ledighed
Gør kort rede for begreberne bruttoledighed og strukturel ledighed.
Uddrag
Opgave 15.4
A
I Danmark bliver der ført både en aktiv og passiv arbejdsmarked. Aktiv arbejdsmarkedspolitik betyder man koncentrerer man sig om at forbedre den enkeltes chancer for at klare sig på arbejdsmarkedet gennem såvel frivillige som tvungne foranstaltninger. Danmark har siden 90erne gennemført mange arbejdsmarkedspolitiske reformer, som har betydet store ændringer i den måde, det danske arbejdsmarked fungere på. Siden har man strammet op på dagpengesystemet. Engang kunne en arbejdsløs få dagpenge i op til 8 år. Herefter var man henvist til kontanthjælp. Dagpengereformen har været ændret en del. I 2010 blev dagpengereformen ændret, så man kun kunne få dagpenge i 2 år. Med erfaringer i 00erne, som viste sig, at mange arbejdsløse først for alvor begyndte at søge job, når de nærmede sig udløbet af deres dagpengeperiode. Ved at man satte dagpengeperioden ned, så folk kunne hurtigere finde et arbejde.
En passiv er at man sigter efter at sikre de arbejdsløse en acceptabel levestandard gennem høje dagpenge i nærmest ubegrænset tid og så i øvrigt i store træk lader dem passe sig selv. Dengang havde man forestillingen om, at man ikke skulle presse de arbejdsløse for meget. Det betød også, at motivationen til at tage et arbejde var lav... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
