SOP om Økonomiske Skoler i International Økonomi og Engelsk

SOP om Økonomiske Skoler i International Økonomi og Engelsk

SOP om økonomiske skoler, multiplikatorvirkningen, SMEC modellen og det keynesianske kryds, i fagene International Økonomi og Engelsk A.

I opgaven gås der i dybden med merkantilismen, og de forskellige økonomiske skolers syn på markedet og dennes styring (eller mangel på samme).

Der kigges på statens rolle i Keynesianismen og monetarismen (og den nyliberale skole).

Slutteligt gennemgås multiplikatorvirkningen, det keynesianske kryds, samt SMEC-modellen og dennes holdbarhed i samfundsøkonomiske overvejelser.

Elevens kommentar

Selve opgaven er sprogligt og indholdsmæssigt set rigtig god, men har ikke en særlig god kildehenvisning, det er det der kan forbedres.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract 2
A 3
Indledning 5
1.1 Økonomiske skoler 6
1.2 INDLEDNING – ØKONOMISKE SKOLER 6
1.3 MERKANTILISME 7
1.3.1 Indledning - merkantilisme 7
1.3.2 Merkantilistisk tankegang 7
1.3.3 Merkantilismen i dag 7
1.4 ADAM SMITH OG DEN KLASSISKE ØKONOMISKE LIBERALISME 8
1.4.1 Indledning – Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme 8
1.4.2 Velstand og produktion 8
1.4.3 Statens rolle 9
1.4.4 Markedsmekanismen 9
1.4.5 Smith i dag. 10
1.5 KEYNES OG DEN KEYNESIANSKE SKOLE 10
1.5.1 Indledning – Keynes og den keynesianske skole 10
1.5.2 Keynes økonomiske synspunkt 10
1.5.3 Den onde cirkel 11
1.5.4 Anbefalinger til politikerne 11
1.6 MONETARISMEN OG DEN NYLIBERALE SKOLE 12
1.6.1 Indledning – monetarismen og den nyliberale skole 12
1.6.2 Monetaristernes økonomiske synspunkt 12
1.6.3 Pengemængdens betydning 13
1.6.4 Anbefalinger til politikkerne 13
2.1 Multiplikatorvirkningen 14
3.1 Det keynesianske kryds 16
4.1 Undersøgelse af SMEC modellens opbygning. 17
4.2 ØKONOMISKE MODELLERS HOVEDTRÆK 17
4.3 OVERSIGT OVER SMEC 18
4.4 KRITIK AF MATEMATIK SOM VÆRKTØJ INDE FOR SAMFUNDSØKONOMIEN. 20
4.4.1 Konklusion - kritik af matematik som værktøj inde for samfundsøkonomien. 21
5.1 Vurdering af hvorvidt SMEC afspejler virkeligheden 22
5.1.1 Indledning – vurdering af hvorvidt SMEC afspejler virkeligheden 22
5.1.2 SMEC modellens nøjagtighed – bilag 6, 7 og 8 22
5.1.3 Konklusion - vurdering af hvorvidt SMEC afspejler virkeligheden 23
Konklusion 24

Uddrag

Indledning
Mange mennesker kender til Isaac Newton, og hans tyngdelov. Hvis man står på 10. etage af en høj bygning inde midt i København, og smider en 10 kg. tung sten ud af vinduet, så den falder mod jorden, vil man kunne udregne med næsten 100 % sikkerhed, hvilken kræft stenen vil ramme jorden med. De eneste variabler man der skal tage i betragtning er vinden og stenens form. I virkeligheden har Newton, Einstein, Niels Bohr og hvad alverdens andre store forskere hedder, haft det langt nemmere, da de ikke har været i den situation, at de skulle inddrage den variable der hedder mennesker. Økonomi er en samfundsvidenskab, hvilket gør den væsentligt svære at have med at gøre. Samfundet er som bekendt menneskeskabt, og derfor gælder der ingen endegyldige naturlove. Newton opdagede tyngdeloven for over 300 år siden, og den står ved sin magt den dag i dag, og vil, uanset hvad fremtiden bringer, også stå ved magt mange år frem i tiden. Sådan forholder det sig ikke med mange af de økonomiske modeller. Modellerne blev til i ”datidens” samfund, og de samfundsmæssige ændringer har været så markante, at mange af modellerne ikke passer på det samfund, vi lever i den dag i dag. Det at økonomiske skoler og matematiske modeller ikke er denne præcise videnskab, vil jeg prøve at give et indblik i her. De økonomiske skoler, kan ikke bestemmer alle folks reaktions mønstre, selvom de meget gerne ville, og de eksogen variabler i de matematiske modeller, er heller ikke altid mulige at gætte helt præcist. Denne opgave skal forsøge at give et indblik i hvorledes, disse mindre præcise videnskaber kan udnyttes, og hjælpe verden udenom økonomiske kriser, og når disse er sket, hvorledes tingene igen kan komme på rette kurs.

1.1 Økonomiske skoler
1.2 Indledning – økonomiske skoler
Den økonomiske videnskab har ændret sig med tidens ændringer. Samfundet har ændret sig fra et primært landbrugssamfund, til det servicesamfund vi kender i dag. Gennem tiden har der været en del forskellige ikoner inde for økonomi. Mange af dem er yt i dag, mens andre har fremsat økonomiske teorier der har været så korrekte/holdbare, at de stadig anvendes.
Den økonomiske tankegang er meget præget af politisk overbevisning. Einstein var nok kommet frem til samme resultat, hvad enten han havde været socialist eller liberalist, dette gælder ikke for økonomerne. Når der studeres samfundsforhold, som økonomi jo er, er det svært at se bort fra sin politiske overbevisning. Økonomerne er derfor også meget uenige om, hvem der egentlig har ret, hvis overhovedet nogen har?... Køb adgang for at læse mere

SOP om Økonomiske Skoler i International Økonomi og Engelsk

[9]
Bedømmelser
  • 06-11-2010
    Udemærket opgave der giver et fint indblik i opgavestrukturen og emnet der behandles. Det er dog ikke særlig betrykkende at fagkombinationen i opgaven er angivet både som IØ/mat på forsiden og IØ/engelsk i sidehovedet:S
  • 12-02-2012
    din bums du kan ikke finde ud af at lave en opg... Hvorfor kan jeg ikk finde bilag 4 til det keynesianske kryds.. hej ..... arbejd bedre næste gang ikk sønnike
  • 28-05-2012
    Givet af 3.g'er på STX
    den var fin og jeg fik noget ud af den
  • 12-04-2011
    fin opgave god inspiration

Materialer relateret til SOP om Økonomiske Skoler i International Økonomi og Engelsk.