Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”19. juni 1983, 25 år. København.”. Digtet er skrevet af Michael Strunge og udkom i 1984 i digtsamlingen Væbnet med vinger.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Digtanalyse

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jeget skriver et digt til pigen

Digtets anden del handler om mødet mellem jeget og pigen i togkupeen. Jeg beslutter sig med det samme for at skrive et digt til pigen. Han skriver ”10 linjer”. Vi ved ikke, hvad digtet indeholder. Vi ser kun ti prikker, som vi kan tolke som repræsentanter for de ti linjer. 

Jeget folder digtet sammen i sin hånd og giver det til pigen, der folder det ud. Det er et meget meningsfuldt, nærmest religiøst, øjeblik for jeget:

Og Gud er et lille pludseligt digt
Der går fra én hånd til en anden
ved et håndtryk
i en kupé i Østtyskland.

Jeget beskriver metaforisk sit digt som Gud. Digtet er noget, der overskrider det enkelte menneske og knytter forbindelser til andre. Her viser jeget sig som en romantiker, der har stor tiltro til kunsten og kunstnerens rolle. Han fremstiller sig selv som en digter, der er i stand til at skue ind i en større sandhed, end den overfladiskhed og materialisme, som præger det moderne menneskes hverdagsliv. 

Gennem digtekunsten kan jeget gøre sig fri af det kaos og den støj, som præger de fleste moderne menneskers bevidsthed. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind