Andre undergenrer
Biografisk roman
En biografisk roman beskriver et virkelig menneskes liv. Typisk er det et menneske, som har haft et usædvanligt liv, f.eks. historiske personer, forfattere eller sportsstjerner.
Den biografiske roman blander faktatræk ind i den fiktive fortælling. Den handler om virkelige hændelser og virkelige personer, men fremstillingen af deres historie er opdigtet.…
...
Kollektivroman
Kollektivromanen er kendetegnet ved at handle om en gruppe af mennesker frem for én hovedperson. Ved at fokusere på flere personer kan romanen skildre livsvilkårene for større samfundsgrupper og sociale klasser. Individets personlige udfordringer er mindre vigtige. Det er de store samfundsproblemer, der er i centrum.
Kollektivromanen forbindes rent litteraturhistorisk med socialrealismen. Af den grund har kollektivromanen typisk sympati med arbejderklassen, og dens budskab er som regel samfundskritisk og politisk.
Som genre opstår kollektivromanen midt i en krisetid i 1920’erne og 1930’erne (mellemkrigstiden). Der er stor arbejdsløshed og økonomiske problemer, og mange socialgrupper lever i disse år under barske forhold. Disse forhold kommer ofte i fokus i kollektivromanen.
I en analyse af en kollektivroman er det som regel vigtigt at find…