Tv-reklame
Denne analysemodel dækker naturligvis også analyse af en tv-reklame. Du kan bruge den, uanset om du skal analysere en tv-reklame, en internetreklame eller en anden type reklamefilm.
En tv-reklame er en den mest udbredte type reklamefilm. Tv-reklamen er som regel kendetegnet ved at være kortfattet, opsigtsvækkende og henvendt til den helt almindelige dansker, som ser tv. Tv-reklamen skal altså favne bredt og tiltale forskellige målgrupper.
Dog er der forskellige målgrupper for tv-reklamer, alt efter hvilke tv-programmer de vises i forbindelse med. Fx er tv-reklamer i forbindelse med en fodboldkamp næsten altid henvendt til mænd, mens tv-reklamer i forbindelse med reality-programmer som De unge mødre og Top Model typisk er henvendt til kvinder.