Reklamebilleder

På de følgende sider kan du læse om, hvordan man analyserer reklamebilleder (også kaldet trykte reklamer eller faste reklamer). 

Her kan du læse et uddrag fra analysevejledningen til reklamebilleder.

Reklamebilleder er reklamer, som kun består af et stillestående billede. Normalt vil billedet også være ledsaget af noget tekst, så modtageren kan forstå, hvad der reklameres for. I nogle tilfælde er teksten kun et kort reklameslogan eller et produktnavn sammen med en pris. Der kan dog også være reklamebilleder med længere tekster til, så de nærmest kommer til at ligne små artikler. 

Reklamebilleder bliver også kaldt for trykte reklamer i nogle lærebøger, fordi de traditionelt forbindes med trykte medier som aviser, blade eller plakater. Bemærk dog, at mange i dag også bruger begrebet trykte reklamer om reklamebilleder på digitale medier (fx annoncer på websider), selvom disse reklamer egentlig ikke er trykte. Du kan dog også møde lærebøger, der bruger den gamle definition på trykte reklamer, som kun dækker over reklamebilleder i trykte papirmedier. Hvis du er i tvivl om, hvordan I bruger begreberne i jeres undervisning, kan du evt. spørge din lærer.

Analyse af reklamebilleder har meget til fælles med analyse af reklamefilm. I begge tilfælde kan du fx bruge begreber som afsender, medie og modtager, samt personer, miljø og produkt. Også sproglige virkemidler, argumentation og appelformer kan være relevante at inddrage ved både reklamebilleder og reklamefilm. Der er dog også væsentlige forskelle på analyse af de to typer reklamer. I analyse af trykte reklamebilleder kan du fx have brug for at sige noget om billedkomposition og evt. forhold mellem tekst og billede, mens du i analysen af reklamefilm vil have brug for at sige noget om filmiske virkemidler

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind