Komposition

Den ydre komposition er kendetegnet af en fast form

”Landet Atlantis” består af ni strofer, der hver indeholder seks verslinjer. Alle strofer er altså lige lange, og da de samtidig er ens opbygget i forhold til rim og rytme, så kan vi sige, at den ydre komposition er kendetegnet af en fast form.

Digtet er bygget op omkring en række enderim, der er placeret i et fast mønster. Vi kan som eksempel fremhæve rimene i den første strofe:

Verden er blevet kaotisk påny.
Påny intonéres med heftige klange.
Bort, sykofanter! Og bort, parasitter!
Og bort I, som knælende hylder de mange!
Og kandis-tenoren forstummer - - -
Hør agitatorens sange!

Vi kan se, at vers to, fire og seks rimer på hinanden, mens de øvrige vers ikke rimer. Den type rimmønster kaldes for balladerim, og det går igen i samtlige af digtets ni strofer. Balladerim ses typisk i strofer med kun fire verslinjer, men her er det altså brugt i lidt længere strofer.

Digtets rytme er på samme måde regelmæssigt i alle stroferne. Et digts rytme er opbygget af fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser. Vi kan som eksempel illustrere rytmen i den anden strofe ved at fremhæve de trykstærke stavelser med fed skrift og markere betoningerne med en streg (stærk betoning) og en bue (svag betoning):

Hæs er hans mæle. Med sprængende rødt – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ –
ses læberne flamme bag skægsorte flige.  ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ
Hør,...