Perspektivering

Det folkelige gennembrud viste landbefolkningens vilkår indefra

”Jens Vejmand” er et tydeligt eksempel på den sociale indignation, der prægede en stor del af litteraturen i det folkelige gennembrud. Digtet er også et godt eksempel på, hvordan en upåagtet samfundsklasse fik en central plads i datidens litteratur.

Den fattige landbefolkning blev nemlig det centrale emne for dansk litteratur i begyndelsen af 1900-tallet, hvor forfattere med rødder i den folkelige kultur på landet vandt frem. Det var forfattere som Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø, der videreførte holdningen fra det moderne gennembrud, hvor litteraturen skulle sætte problemer under debat.

Det folkelige gennembruds forfattere så dog samfundets problemer fra et lidt andet perspektiv end det moderne gennembruds forfattere havde gjort. Aakjær og Andersen Nexø havde nemlig selv rødder i kulturen på landet.

Forfatterne kunne altså trække på deres egne erfaringer fra samfundets bund og beskrive problemerne indefra. I Martin Andersen Nexøs hovedværk ”Pelle Erobreren” er drengen Pelle vogterdreng på Bornholm, hvor han sammen...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind