Fortælleteknik

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg

”Gaden” er fortalt af et lyrisk jeg. Jeget giver sig dog først tilkende i digtets sjette strofe:

Ak, i min susende, tusendfold sansende Hjerne,
strømmer en hedere Vin end Pommard og Sauterne –.

Det lyriske jeg henviser igen til sig selv i digtets sidste strofe:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.
Det er den elskede Gade, som gennem mig gaar …
Det er det hvirvlende Liv med omhvirvlede Sjæle,
som i mit Hjerte har samlet sig, og i mit Mæle …

Vi har dog som læsere hele tiden fornemmelsen af, at digtet er fortalt af et lyrisk jeg, selvom jeget altså først optræder åbenlyst i teksten i de to sidste strofer. ”Gaden” bærer nemlig tydeligt præg af at være fortalt fra et subjektivt perspektiv.

Vi kan allerede fornemme jegets særlige indstilling til storbyens larm og vrimmel i den første strofe:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.
travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar.
Ruslæderstøvler i Vinduer og Laksko i Spejle –.
Hovslag i Asfa...