Jeg er en 02-pige

På de følgende sider gennemgår vi tekst 2b fra eksamenssættet, Caroline Thorsfelts blogindlæg “Jeg er en 02-pige”.

Det primære synspunkt i Thorsfelts blogindlæg er, at man ikke bør dømme folk ud fra deres karakterer. Derudover kommer hun med lidt generel kritik af karaktersystemet i Danmark, og slutter af med en hyldest til det uperfekte liv.

Thorsfelts indlæg stammer fra hendes personlige blog, hvilket giver en speciel kommunikationssituation, fordi indlægget primært er henvendt til hendes loyale følgere. Det kan man fx se på hendes antagelser om, at læserne allerede har et vist kendskab til hendes liv.

Indlægget appellerer især til patos, da Thorsfelt gør meget ud af at beskrive de følelsesmæssige konsekvenser af omverdenens fordomme om hendes lave karakterer. Hun opbygger også etos ved at trække på egne erfaringer, men til gengæld er der ikke så meget saglig argumentation bag hendes påstande.

Sproget i Thorsfelts indlæg er meget uformelt og derudover trækker hun på sproglige og retoriske midler som metaforer og retoriske spørgsmål. Særligt den udvidede metafor om livets vej i anden halvdel af indlægget har stor betydning for præsentationen af Thorsfelts budskab.

Du kan læse mere om at analysere tekst 2b på de følgende sider.

Uddrag

Her får du et uddrag af vores analyse af teksten:

Det uperfekte har sin egen skønhed

Thorsfelts sidste pointe i teksten er lidt mere filosofisk end de øvrige og bliver især præsenteret gennem en afsluttende metafor, hvor hun beskriver sin vej gennem livet:

Min krøllede landevej, hvor der flyder perfekte uperfekte genstande rundt. Hvor jeg bruger alle mine fine 02-taller til fine hylder og 4-tallerne bliver brugt på gulvdekorationer. Min vej hvor vin og kaffe flyder i mine bække små, under min meget uperfekte grønne å. (l. 43-46)

Her er Thorsfelts pointe, at hun faktisk trives rigtig fint i sit liv og finder glæder i sine egne præstationer, selvom de slet ikke passer ind i omverdenens idealer om den perfekte tilværelse. Bemærk især det interessante oxymoron “perfekte uperfekte genstande”, som virkelig understreger, at Thorsfelt prøver at se det smukke i sin egen ‘uperfekte’ tilværelse. Der er endda et enderim i de sidste to sætninger (“små” -”å”), så sidste del af metaforen kommer næsten til at virke

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind