Personer og miljø

Den talende kulmand er karismatisk og bevidst om samfundets mekanismer

Taleren i digtet “Engelske Socialister” giver arbejdernes frustrationer mål og retning. Han er karismatisk nok til, at han kan vinde deres opmærksomhed. Han har også en veludviklet forståelse af de mekanismer i samfundet, som holder arbejderne fast i en fattig situation.

Arbejderne er frustrerede og vrede over deres situation allerede ved digtets begyndelse. Frustrationerne er dog vage og uklare. Arbejderne ved ikke, hvad de skal stille op med deres frustrationer, før taleren rejser sig og forklarer tingenes sammenhæng.

Talerens ydre skiller sig ikke voldsomt ud fra de andre kulmænd. Han har en fedtet hue og en bred pande. Vi får dog at vide, at han rejser sig med ”funklende Blikke”. Lidenskaben og intensiteten stråler altså ud af hans øjne.

Han afslører sit socialistiske standpunkt allerede med sit første ord: ”Kammerater”. ’Kammerat’ er nemlig en tiltaleform, der oftest bruges mellem medlemmer af kommunistiske partier eller blandt personer med socialistiske overbevisninger.

Taleren sætter arbejdernes fattigdom ind i en bredere ramme. Han viser, hvordan kapitalisterne og især kirken bærer ansvaret for, at arbejderklassen endnu ikke har krævet en retfærdig andel af samfundets goder. Han forklarer helt konkret, hvordan kirken gør fattige folk passive ved at love, at de bliv...