Andre sproglige virkemidler
Der er meget direkte tale i digtet
”Engelske Socialister” indeholder en del direkte tale. Brugen af den direkte tale begynder i strofe 4, da taleren rejser sig ved bålet og tager ordet. Den direkte tale fortsætter til og med strofe 9, hvor taleren slutter med en henvisning til Pariserkommunen:
Vi vil ikke sulte, vi vil op paa Tribunen
Og dømme, — og Dommen skal hedde Kommunen!
En stor del af digtet har altså form som en agitatorisk tale, der strømmer fra talerens mund.
Virkning
Brugen af direkte tale understøtter digtets hensigt om at sætte problemer under debat og derigennem påvirke samfundet. Den direkte tale får digtet til at virke som en opfordring, der også vedrører læseren. Talerens ord er opildnede og lidenskabelige. Han henvender sig ofte til tilhørerne med et ”I” eller et ”Vi”, som virker inddragende.
Vi kan som læsere få den følelse, at hans tale også er henvendt til os. Derfor virker talerens ord også som en appel til alle digtets læsere – ikke kun til de engelske havnearbejdere, der sidder omkring kulbålet.
Digtet benytter sig af opremsninger
Digtet benytter sig også af opremsninger som et sprogligt virkemiddel. Vi kan se dette sproglige træk særligt tydeligt i strofe 2, hvor kulmændene bliver præsenteret:
I Læ for Vinden, i Ly for Taagen,
Omkring et Kulbaals ulmende Gløder —
Rapsede Varer derhenne fra Krogen,
Hvor Kjøbmanden losser de drægtige Skuder, —
Sidder et Selskab. Sod paa Skjorten,
Knudrede Arme, en tretten, fjorten
Stykker af dem, der lossede Skuden;
Angelsachsernes Blod ruller under Huden.
Strofen er én lang opremsning, der beskriver, hvad og hvem der befinder sig omkring kulbålet. Her er det især værd at bemærke, hvor løst fortælleren angiver antallet af arbejdere omkring bålet: ”en tretten, ...