Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til digtanalyse:
Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:
Titlen “Indvielsen” er langt fra tilfældigt valgt. Den henviser nemlig til den udvikling, som det lyriske jeg gennemgår i digtet. Musen indvier jeget i digtekunsten, da hun stiger ned fra himlen, kysser ham og giver ham en harpe:
I Aftenröde Musen nedsteeg,
Harpen mig rakte,
Og raskt et brændende Kys mig gav.
Som vi uddyber ovenfor, fungerer musen og harpen som symboler på digterisk inspiration. Samtidig lader det til, at musen indvier det lyriske jeg i idéernes verden, den “anden Natur”, som han kort kan ane i strofe 3. Ordet ‘indvielse’ har nærmest en religiøs klang. Det er, som om musens kys og overrækkelsen af harpen er et indvielsesritual.
Selv om digtet slutter med en trist og længselsfuld erkendelse af, at digteren føler sig adskilt fra den store sammenhæng, så ved han dog nu, at hjertets længsel kan lindres ved “Anelse, Dröm og Sang”. Det vil sige, at han med digtekunsten kan lindre sit eget og måske også andres længsler og måske for en stund få dem til at føle altings sammenhæng.
Den indvielse bliver ikke ophævet eller annulleret i strofe 4, der ellers tematiserer jegets adskillelse fra himlen. Jeget har stadig evnen til at digte om altings sammenhæng, som musen har indviet ham i.
