Analyse og fortolkning af Uheld
- HHX 3. år
- Dansk A
- Godkendt
- 6
- 2369
Novelleanalyse: Analyse og fortolkning af Uheld
Med denne analysehjælp får du hjælp til, hvordan du laver en analyse, fortolkning og perspektivering af August Strindbergs novelle "Uheld" fra 1884.
Vi viser dig, hvilke punkter det kan være godt at komme ind på i din analyse og fortolkning, og hvordan du laver en god og interessant perspektivering.
Analysehjælpen giver dig helt konkret hjælp til at:
- Analysere novellens komposition, personkarakteristikker og miljø
- Analysere novellens fortælleteknik, sprog og skrivestil
- Fortolke novellens temaer, budskab og titel
- Perspektivere til fx Det moderne gennembrud og naturalismen
Uddrag
Fortæller og fortælleteknik
Når du analyserer ”Uheld”, kan det være en god idé at komme nærmere ind på, hvilken type fortæller og fortælleteknik, der er brugt til at fortælle novellen.
Fortalt fra hr. Ernsts synsvinkel
• Novellen er fortalt fra hr. Ernsts synsvinkel gennem en tredjepersonsfortæller. Det ser vi ved, at historien er fortalt gennem hr. Ernsts vinkel, og at vi som læsere får indblik i hans tanker og følelser: ”Og mens han sad dér, helt alene med sin kaffe, synes han, at han var ungkarl som før. Og han var ikke glad, da han gik på kontoret.”
• At historien er fortalt på den måde, bevirker, at vi som læsere først og fremmest får sympati med hr. Ernst, fordi det er hans tanker og oplevelser, vi får indblik i.
Skift mellem scenisk og panoramisk fortælleteknik
• Novellens overordnede historie bliver fortalt gennem en panoramisk fortælleteknik med højt fortælletempo og få detaljer. Dette bruges til at skabe et overblik over historien.
o Det ses fx, når deres bryllup beskrives med én sætning: ”Og så giftede de sig”, og når udviklingen i deres ægteskab beskrives på en linje: ”Således gik det! År ud, år ind!”
• Ind i mellem skiftes til en scenisk fremstilling, hvor begivenhederne beskrives mere nært og detaljeret.
o Det ser vi fx i beskrivelsen af den nat, hvor den unge hustru kommer fordrukken hjem: ”En nat ved tolv-tiden hørte han en stærk ringen ude i entreen. Han sad som sædvanligt uden for barneværelset og læste Dickens…” Den sceniske fremstilling er med til at gøre fortællingen mere levende og spændende, så læseren bedre kan leve sig ind i den.
Sprog og skrivestil
Det er flot, hvis du i din novelleanalyse kan komme ind på fortællingens sprog og skrivestil.
• Realistisk stil og tone. Det er et typisk træk fra noveller fra Det moderne gennembrud, at de benytter sig af et realistisk sprog, dvs. en sprogbrug, som den omtrent ville forekomme i virkeligheden.
o Fx: ”Hen på sommeren skulle de på landet. Han bestemte sig for Mälaren, for dér havde han levet i sin barndom…” Den realistiske sprogbrug er med til at fremstille handlingen som virkelighedstro, så læseren bedre kan identificere sig med historien... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind