Aarhundredet

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Aarhundredet” af Emil Bønnelycke. Teksten har indgået i en eksamensopgave. Den var nemlig del af Opgave 5 i Vejledende opgavesæt 2 i Dansk A på HTX september 2019.  

Vi analyserer alle de elementer i teksten, som indgår i en komplet digtanalyse. Derudover får du et resumé og ordforklaringer til teksten samt baggrundsviden, og endelig hjælper vi dig til at perspektivere og fortolke teksten. Du finder også en side, der kan hjælpe dig godt igang med at skrive opgave om teksten.

Præsentation af teksten

Titel: Aarhundredet
Forfatter: Emil Bønnelycke
Genre: Digt

”Aarhundredet” er et digt fra Emil Bønnelyckes digtsamling Asfaltens Sange, der udkom i 1918. Emil Bønnelycke blev født i 1893. Han voksede op i København, hvor han bl.a. gik i skole med Tom Kristensen, der skulle blive en af dansk litteraturhistories vigtigste forfattere. Bønnelycke og Kristensen begyndte deres forfatterkarrierer sammen, da de i 1917 begge udgav digte i tidsskriftet Klingen. Bønnelyckes digte er modernistiske, og de indeholder træk, der er kendetegnende for både futurismen og ekspressionismen.

Uddrag

Her kan du se et uddrag af analysehjælpen

Fortolkning

Digtet bruger forskellige sproglige virkemidler til at formidle det opskruede tempo, som præger den nye tid. Et af virkemidlerne er det mange opremsende sætninger. Vi kan som eksempel se på digtets indledning:

Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig på aldrig før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens Skønhed, Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på Rædsel, på en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen. 

Sproget har allerede fra starten et hurtigt, stakåndet tempo. Der er langt til det første punktum, som giver læseren mulighed for at holde en længere pause. Digtet har en vild energi og fremdrift, som både formidler jegets begejstring og spejler ”Hastighedens Pragt”, som præger århundredet.

Digtets frie former understøtter den oprørske, respektløse tone, der præger digtet. Digtet ligner nemlig ikke et traditionelt digt. Det er ikke inddelt i vers og strofer, der er ingen enderim og heller ingen fast rytme. Det kan diskuteres, om ”Aarhundredet” overhovedet er et digt, eller om det i virkeligheden er en kort prosatekst.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Aarhundredet

[7]
Bedømmelser
  • 31-10-2021
    Givet af HTX-elev på 3. år
    Super godt, der er dog en masse ligegyldige ting jeg ikke kan bruge til noget, da jeg ikke må bruge nettet til opgaven, og derfor ikke kan bruge andre referencer til tekster der er fundet.
  • 29-05-2023
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 06-01-2023
    Givet af HHX-elev på 3. år
  • 03-06-2022
    Givet af 3.g'er på STX