[2]

Snedronningen

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke eventyret “Snedronningen”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen i 1841 og udgivet i Nye Eventyr.

Eventyret handler om børnene Gerda og Kay, som bliver skilt fra hinanden, da Kay bliver ramt af splinter fra et troldspejl. Kay bliver bortført af Snedronningen, som tager ham med til sit slot. Gerda må rejse ud i den store verden og overvinde en masse prøvelser for at redde sin ven. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

"Snedronningen" foregår i et klassisk eventyrmiljø med talende dyr, planter og elementer. Der er prinser og prinsesser og et skarpt skel mellem det gode og det onde. Vi bliver dog præsenteret for Gerda og Kay i mere realistiske omgivelser. De bor med hver deres forældre i en storby. De bor i tagkamre i to tilstødende bygninger. Det er muligt at springe fra den ene lejligheds vindue til den anden. Mellem vinduerne har forældrene placeret nogle trækasser, hvor der bl.a. vokser roser. 

Børnene sidder tæt under roserne og leger. Det er barndommens paradis. Det paradisiske bliver understreget af, at de sidder og kigger i ”billedbogen med dyr og fugle”. De er ved at lære dyrenes navne. Det vækker associationer til Adam, der fik til opgave af Gud at navngive dyrene i Edens Have. Da Kay bliver ramt af splinterne, mister roserne deres skønhed for ham. Det minder om syndefaldet, hvor Adam og Eva bliver forvist fra Edens Have, da de spiser af Kundskabens Træ. Kay får også ny kundskab af splinterne. Han bliver mere fornuftsstyret og mister den barnlige umiddelbarhed. Splinterne driver ham ud af barndommens uskyldige paradis. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Snedronningen

[2]
Bedømmelser
  • 29-05-2023
    Givet af 3.g'er på STX
    lidt surt det ikke er der på skrift også
  • 12-03-2024
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse