I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Jeg har en Angst som aldrig før” af H.C. Andersen. Digtet blev oprindeligt trykt under den simple titel ”Psalme”. Digtet blev trykt i Dansk Kirketidende i 1864.
Digtets lyriske jeg er ramt af en angst, som er forårsaget af bevidstheden om døden. Jeget erkender at have haft for travlt med at dømme andre, mens han samtidig har forskønnet sine egne synder. Derfor frygter jeget nu døden, men han finder alligevel trøst og håb i tanken om Guds nåde.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Så ser vi de vigtigste dele af analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Jegets dødsangst skyldes bl.a., at han ikke har været ærlig over for sig selv i tilværelsen. I strofe to beskriver det lyriske jeg, hvordan han har haft travlt med at fremhæve andres menneskers synder, mens han ikke har haft nær så skarpt et blik for sine egne:
De Andres Skyld jeg nok opskrev
Men ei mit eget Skyldner-Brev;
Hvor har jeg for mig selv hver Dag
Besmykket godt min egen Sag.
Her bliver jeget ramt af et øjebliks selverkendelse. Vi får indtrykket af et forfængeligt jeg, der har pyntet på sine egne gerninger og kvaliteter. Han indser her, at han også har syndet og handlet ondt i tilværelsen. I tredje strofe giver følelsen af dødens nærhed jeget fornyet håb og tro på Guds nåde.
Det lyriske jeg gennemlever altså tre faser i løbet af diget. Først den umiddelbare dødsangst som også ryster jegets tro, så syndsbekendelsen i strofe to, og endelig fornyelsen af håbet og troen på Gud i strofe tre.
