Ode til regnen af Søren Ulrik Thomsen | Analyse

Uddrag

I denne analyse og fortolkning af Søren Ulrik Thomsens digt Ode til regnen, som blev tryk i Politiken 18.08.2010, vil jeg i analysen komme ind på digtets komposition og sprog. Herefter vil jeg i fortolkningen opstille de væsentligste temaer. Til slut vil jeg perspektivere digtet til Henrik Nordbrandts digt Regnen.

Digtet er bygget op af ti strofer hver bestående af to vers og et enkelt fritstående vers som afslutning. Rytmen er fri uden nogen fast form, men dog med en vis regelmæssighed i længden af versene. Dertil er digtets første ti strofer udformet som en lang sætning, der flyder i én strøm uden tegnsætning. Alligevel indskrives en naturlig pause i strømmen, da hver strofe starter med enten "og fordi" eller bare "fordi", hvorimod den sidste sætning består af blot fire ord "Derfor elsker jeg regnen" (l. 21). Kun strofe seks falder udenfor denne struktur ved nærmere at bygge videre på den foregående strofe. På denne måde bliver strofer en opremsning af hvorfor han elsker regnen. Stroferne kan opdeles i et billedplan og et realplan, hvor det første vers ofte karakteriserer egenskaber ved regnen fx "og fordi dens halvgennemsigtige slør/ svajer…" (l. 3-4), mens det andet vers overfører disse egenskaber til noget virkeligt, noget dagligdags fx "… foran højhusets lodrette lyshav" (l. 3). På denne måde bevæger vi os ud og ind af en tankeverden. Digtet fremkommer derved dynamisk i sin fremdrift. Der er også tænkt over opbygningen, så denne får en grafisk funktion. Når man drejer digtet 90 grader, ligner digtets linjer nemlig regn.

Digtet er lyrisk, da en kronologisk handling af fraværende, og forfatteren derimod med sine små glimt af... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind