[0]

Inuitisk religion

I dette kompendium giver vi dig et overblik over inuitisk religion. 

Her kan du se et overblik over kompendiets indhold:

Her kan du læse et uddrag fra kompendiet:

Hvad er inuitisk religion?

Inuitisk religion er ikke én religion, men en betegnelse for de religiøse forestillinger og praksisser, som findes hos de oprindelige folk i Arktis. Ordet inuit er den officielle fællesbetegnelse for de arktiske folkeslag i Sibirien, Alaska, Canada og Grønland. Inuit betyder “mennesker” og bruges, når man omtaler inuit som etnisk gruppe.

Inuit rummer mange forskellige samfund og kulturer med selvstændige religiøse traditioner. Inuits religion har dog mange fællesstræk, som antyder, at dens oprindelse har et fælles udgangspunkt.

Det er vigtigt at forstå, at inuitisk religion i dag ikke findes i sin rendyrkede form. Inuit er blevet påvirket af kolonisering og kristendommen, så den oprindelige religion i moderne tid mere har karakter af at være en del af mange inuitfolks kulturelle identitet.

Det er godt at være opmærksom på, at inuitisk religion ikke er beslægtet med nordisk mytologi og religion, selv om der er fællestræk. 

Inuitisk religion er naturreligion

Inuitisk religion hører til den kategori af religioner, som kaldes naturreligion. Det er religion, som er særlig knyttet til naturen og årstidernes gang. Det er også religion, som ofte findes blandt oprindelige folk. Derfor kaldes det også “oprindelige folks religion”. 

Som naturreligion adskiller inuitisk religion sig fra fx kristendommen ved ikke at have nogen egentlige guder eller overordnet lære eller moralske forskrifter. I inuitisk religion spiller tro ikke nogen rolle. Det vigtigste er at opretholde balancen mellem mennesker og naturen ved at udføre de korrekte ritualer og ikke bryde taburegler. Der er heller ikke noget begreb om frelse i inuitisk religion. Religionens og ritualernes funktion er at sikre overlevelse...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Inuitisk religion

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.