Hovedstolen | Novelleanalyse

Uddrag

I Hovedstolen ser man Christina Hesselholdts barndomserindringer fortalt gennem ultrakorte kapitler - eller afsnit. Hvert afsnit omhandler et bestemt minde i Hesselholdts barndom. Der er ikke nogen decideret handling gennem romanen, da minderne kommer hulter til bulter som usammenhængende anekdoter. De vigtigste temaer i bogen er forældrenes skilsmisse og Hesselholdts forhold til sine bedsteforældre. Dog varierer temaerne meget, og der findes alt lige fra iagttagelser af familiens heste til observationer af dødsfald.

Christina Hesselholdts Hovedstolen fra 1998 er en meget atypisk roman. Først og fremmest har den meget korte kapitler, som hver er en erindring fra Hesselholdts barndom. For det andet er disse kapitler ikke kronologisk opstillede, men virker umiddelbart som om, de står i en fuldstændigt tilfældig rækkefølge. Det ses tydeligt i erindringerne om 'de sorte', som dør første gang man hører til dem , men alligevel optræder flere andre steder senere i bogen. Det samme er gældende med hunden, som også dør , men optræder flere steder senere i bogen. Den manglende kronologiske orden gør romanen meget rodet og svær at læse, da man som læser hele tiden skal forholde sig til nye situationer i en ny periode af Hesselholdts liv.
Romanen er skrevet i 1. person, og det specielle ved denne roman er, at Hesselholdt skriver sine erindringer, som et barn ville gøre. Hun analyserer eller tolker overhovedet ikke på sine iagttagelser, men observerer bare. F.eks. beskriver Hesselholdt i kapitlet Madame Rochas , hvordan det foregår, og hvordan moren afviser den noget spontane gave, men ingen idé har om,... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind