Familien i forskellige samfundstyper | SRP
- STX 3.g
- SRP (Historie A, Samfundsfag A)
- 12
- 30
- 7182
Familien i forskellige samfundstyper | SRP
Dette er et eksempel på et Studieretningsprojekt (SRP) i fagene Samfundsfag A og Historie A omkring familien i forskellige samfundstyper.
Først og fremmest bliver der redegjort for forskellige familieformer, Lars Denciks begreb ”familietyper” samt begrebet ”funktionstømning”. Dernæst undersøges forskellige opbrud i familiemønstret over tid og det forklares, hvilke årsager, der kan ligge bag de familiemæssige forandringer gennem tiden. Slutteligt er en vurdering af, om denne udvikling i familien kan være udtryk for en negativ tendens.
SRP'et er skrevet i 2015.
Studienets kommentar
Der bør gøres mere ud af analysen af de historiske kilder.
Siden eksemplet blev skrevet, har man ændret på nogle af kravene til SRP, så udformningen kan afvige lidt fra den måde, som et SRP skal skrives og bygges op i dag. Fx skal du ikke længere skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. Grundlæggende er kravene til de to opgaver ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SRP.
Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SRP-bogen sideløbende. SRP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.
Indhold
Abstract
Indledning
1. Familien i dag
1.1. Familieformer
1.2. Denciks begreb ”familietyper”
1.3. Begrebet ”funktionstømning”
2. Opbrud i samfund og familiemønster gennem tiden
2.1. Det traditionelle samfund og familiemønster
2.2. Fra det traditionelle til det moderne
2.3. Fra det moderne til det senmoderne
2.4 ”Fra produktions- til reproduktionsfællesskab”
3. Familien – i udvikling eller afvikling?
3.1. Socialisationen rykker uden for familiens rammer
3.2. Individualiseringen - en trussel for familiens fællesskab?
3.3. Arbejde over familie?
3.4. Familiens nye funktioner
3.5. Familie på en ny måde
Konklusion
Litteraturliste
Bøger
Internetkilder
Bilag
Uddrag
Familien har stor betydning for os og for vores identitet – både biologisk set, men i høj grad også sociologisk. Familien er vores ophav, vores rammer for selvudfoldelse, og det primære fællesskab, vi vokser op i. Den ser i dag noget anderledes ud end for bare 50 år siden – men hvad skyldes denne udvikling? Og er det tegn på en opløsning af familien, som vi kender den?
1.1. Familieformer
Der findes i dag ifølge Danmarks Statistik 37 forskellige familiekonstellationer – fra ”par med fælles børn” til ”par med fælles børn, mors og fars særbørn samt mors og fars samværsbørn ”. Familien i dag er altså en langt mere kompliceret og varieret størrelse end før i tiden, hvor kombinationsmulighederne var langt færre, og det var mere enkelt at definere en familie. Ifølge Lars Dencik m.fl. findes der tre overordnede familieformer i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i, at en familie består af to generationer, definerer han de hyppigste familieformer således :
• Traditionel kernefamilie: Den klassiske ” far, mor og børn”, der bor sammen, hvor forældrene enten lever ”papirløst” eller har indgået ægteskab. Denne familieform dominerede før i tiden, og er stadig – trods tilbagegang – den mest udbredte familieform i nutidens Danmark. Dette viser en figur fra Danmarks Statistik fra 2007 over den procentvise andel af børn med en bestemt familiefrom i årene 1980 og 2006. Den traditionelle kernefamilie går fra 82,85 % i 1980 til 73 %, hvilket vil sige en tilbagegang på 9,85 procentpoint. Familieformen er dog stadig den mest udbredte, da de andre familieformer svinger mellem 0,97 % og 15,42 %.
1. Familien i dag
Familien udgør i sig selv en enhed, som gennem tiden har ændret sig alt efter samfundstypen, den har befundet sig i. I det senmoderne, dvs. nutidige, samfund er antallet af forskellige familiekonstellationer højere end nogensinde før. Der tales om forskellige familietyper, som har hver deres familielivsform, og det er til diskussion, hvorvidt der i dag er tale om funktionstømning af familien... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
