SRP om epigenetik og Hongerwinter i Bioteknologi A og Historie A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Bioteknologi A)
  • 12
  • 34
  • 11754
  • PDF

SRP om epigenetik og Hongerwinter i Bioteknologi A og Historie A

Opgaven er et Studieretningsprojekt (SRP), som omhandler epigenetik og arvelige forhold i folkesygdommen fedme undersøgt i forbindelse med den hollandske hungersnød i 1944-45. Desuden omtales de historiske situationer i slutningen af WWII herunder Operation Market Garden og Operation Manna / Chowhound.

Studienets kommentar

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SRP-bogen sideløbende. SRP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract
Indledning
Krigens sidste måneder på Vestfronten
Operation Market Garden
Slaget ved Overloon
Slaget ved Schelde
Bag fjendens linjer
Jernbanestrejke
Tysklands reaktion: Ingen forsyninger
Hjælpen kommer
Delkonklusion 1
DNA – Livets kode
Struktur & Funktion
Histoner
Genregulering
Genregulering = Epigenetik
'Over' Generne
Epigenetisk Arv
Delkonklusion 2
Fedme i generne
Hormoner og Appetitregulering
Fedme og Mutationer
Delkonklusion 3
Hongerwinter – indefra
Levevilkår
Ernæring (eller mangel på samme)
Kildekritik
Energifordeling
Delkonklusion 4
Hongerwinter – helt indefra
Andre undersøgelser
Epigenetisk arv og Hongerwinter
Andre fejlkilder
Delkonklusion 5
Epigenetik & Fedme
Stamceller er følsomme
Appetitreguleringen
Andre hormoner
Opvæksten
Fedmeepidemi?
Delkonklusion 6
Konklusion
Litteraturliste
Bøger
Dokumentarfilm
Artikler
Link
Billeder
Foredrag
Bilag
Bilag 1: Center for Epigenetik
Bilag 2: Allierede Operationer i Holland
Bilag 3: Dutch Famine Birth Cohort Study

Uddrag

'Én mands død er en anden mands brød'. Sådan kan man betragte Hongerwinter, hungersnøden, der hærgede det besatte Holland i vinteren 1944-45. Men de interessante ved katastrofen har vist sig ikke at være de 22,000 døde – snarere dem, der blev født. Disse børn, undfanget før og under Hongerwinter har vist sig at være et perfekt studie i mangelfuld ernærings effekt på fostres senere helbred. Hongerwinter-generationen har udvist tendens til en række livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2, hjertekarsygdomme og stress. Og ikke nok med det; studier tyder på, at Hongerwinter også har sat spor helt ind i anden generation. Forskning har fundet belæg for, at det skyldes epigenetisk arv af præprogrammering til et sparsommelig miljø. Epigenetik – processer, der regulerer generne uden at gribe ind i deres nedarvede kode – kan forklare, hvorledes hungersnød i de tidlige udviklingsstadier kan betyde forhøjet tendens til en lang række metaboliske problemer senere i livet, ikke bare for personen selv, men også deres børn!

Hvordan har langtidsvirkende genregulering forbindelse til fedme? Er det ikke bare et spørgsmål om, at man spiser mere, end man forbrænder? Denne opgave vil kortlægge kilder til livsstilssygdommen ved blandt andet at undersøge det komplekse appetitreguleringssystem og analysere forhold i hungersnøden for 70 år siden samt resultater fra senere undersøgelser af den samme gruppe personer.

Opgaven tager udgangspunkt i en række historiske kilder: Samtidige avisartikler og krigsjournalistik, oprindelige kort fra diverse militærefterretningstjenester, dagbøger og officielle bekendtgørelser fra det besatte Holland og interviews med Hongerwinter-overlevere og soldater, der deltog i allierede operationer i området. Validiteten af disse materialer vurderes ved historisk kildekritik. Desuden bliver en række videnskabelige artikler om epigenetiske studier af Hongerwinter-generationen og deres børn analyseret.
Krigens sidste måneder på Vestfronten
I begyndelsen af september 1944 blev frontlinjerne opstillet ved det, der var kendt som Siegfriedlinjen, efter de allieredes gennembrud i Normandiet kort forinden. Siegfriedlinjen bestod af en række naturlige barrierer og kunstige voldanlæg og udgjorde Tysklands vestlige grænse fra Hollands sydøstlige hjørne i nord til Schweiz' grænse mod syd. Siegfried-linjen så ud til at være umulig at forcere. Så de allierede lagde en plan: De ville marchere uden om forsvarsværkerne mod nord. Dette skulle ske ved den største faldskærmsaktion hidtil set.

Operation Market Garden ,
Planen gik på, at de allierede skulle udnytte deres overlegne luftværn og sætte en styrke på 35.000 britiske, amerikanske og polske faldskærmsjægere i land ved strategiske punkter. De hollandske byer Eindhoven og Nijmegen blev dropzoner for henholdsvis American 101st og 82st Airborne Division og Arnhem, sidste by i linjen, blev pålagt den britiske 1st Armoured Brigade og polske 1st Faldskærmsbrigade. Målet var i første omgang at sikre broerne over Wilhelmina-kanalen og floderne Maas og Rhinen. Med kontrol over broerne kunne de allierede støde frem i en såkaldt 'narrow corridor' formation, en tynd linje, der skar sig gennem Holland, fra deres nordlige front i Belgien, runde Siegfriedlinjen vest for Arnhem og marchere direkte mod Ruhr-området, der stod for en stor del af det tredje riges tunge industri og lå lige på ruten til Berlin.
...
Slaget ved Overloon
Market Garden efterlod tropper placeret i den sydlige del af indsatsområdet omkring Eindhoven og Nijmegen. Den smalle korridor mellem disse to byer var sikret og blev langsomt udvidet på begge sidder. Dette gik forholdsvis gnidningsfrit, indtil de allierede nåede sumpområderne ved Overloon. Her mødte først en amerikansk tank-division modstand i form af op til 24.000 tyske soldater . I løbet af de næste par uger kæmpede britiske divisioner, herunder en panserdivision, sig igennem moserne og indtog både Overloon (efter intens beskydning med ikke mindre end 100.000 granater) og den større by, Venray. De intense gade- og mand-mod-mand kampe kostede 1.876 allierede og officielt 600 tyskere livet... Køb adgang for at læse mere

SRP om epigenetik og Hongerwinter i Bioteknologi A og Historie A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.