Her får du hjælp til at analysere, fortolke og perspektivere billedet ”Den druknede”. Det er malet af Michael Ancher i 1896. Billedet er malet med olie på lærred og har dimensionerne 212,5 x 289 cm. Det er udstillet på Skagens Museum.
Du får nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med dit arbejde. I analysen får du hjælp til at beskrive motivet, kompositionen, virkemidler og symboler. Til sidst giver vi dig hjælp til at fortolke og perspektivere billedet.
Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden.
Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om billedet eller skrive en opgave. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Den druknedes kone og børn står bøjet over den døde ved bordet. Konen har foldet hænderne og ser mod hans ansigt. Hun er klædt i en orange dragt. Den markante farve understreger hendes forbindelse til den afdøde i den gule frakke. Familiens ældste datter står ved siden af moren og lægger en trøstende arm omkring hendes skuldre. Hun er klædt i en blå dragt – en komplementærfarve til morens orange dragt. Kontrasten skaber lidt liv og dynamik i det ellers meget statiske billede. Samtidig er det med til at udtrykke, at de tilhører to forskellige generationer.
Ved siden af søsteren står familiens yngste søn. Han holder fast om søsterens arm og stikker ansigtet frem mod farens lig. Det er svært at tyde hans ansigtsudtryk. Måske er det en blanding af alvor og vantro. Over drengen kan vi ane ansigtet af endnu en pige, som sandsynligvis er familiens yngste datter. Til venstre for den store fisker kan vi se en dreng med lyst hår og mørk hue. Han ser ud, som om han også har været på havet. Måske er det den afdødes ældste søn. Det kan vi ikke vide med sikkerhed. Men det lader altså til, at familien har fire-fem børn.
Familien virker relativt afdæmpede i forhold til, at deres mand, far og forsørgers lig ligger på deres spisebord. Der er ingen tårer på billedet. Der er ingen, der er faldet sammen i sorg eller chok over tabet. Det fortæller os, hvordan døden var et vilkår, som fiskerne og deres familier accepterede. De vidste alle, at det var farligt at være fisker dengang. De har sikkert alle kendt til flere drukneulykker blandt familiemedlemmer, venner og bekendte. Det var en skæbne, som man måtte se i øjnene og acceptere som fisker og fiskerfamilie. Døden kan komme når som helst.
