Flygtningekrisen i EU

Overblik over flygtningekrisen i EU

I 2015 ankom ca. 1,3 mio. flygtninge til EU. Det var især syrere, der flygtede fra en borgerkrig, men der kom også flygtninge fra Afghanistan og en række afrikanske lande. Mange flygtninge rejste gennem Tyrkiet, hvor de kunne sejle til Grækenland. 

Det store antal flygtninge førte til et sammenbrud af Dublin-forordningen. Ifølge forordningen skal flygtninge registreres i det første EU-land de ankommer til. Men i 2015 ankom der mere end 1000 flygtninge dagligt. Modtagerlande som Grækenland og Italien havde derfor ikke ressourcer til at registrere de mange flygtninge. Det gjorde det muligt for flygtningene at rejse gennem EU og selv vælge, hvor de ønskede at søge asyl. Mange valgte den såkaldte Balkanrute, hvor de fra Grækenland rejste gennem Nordmakedonien, Bulgarien, Serbien, Kroatien og Ungarn for at komme til Vesteuropa.

Sammenbruddet af Dublin-forordningen førte til, at flere EU-lande valgte at indføre grænsekontrol for at stoppe strømmen af flygtninge. Nogle lande som Ungarn valgte også at opsætte et grænsehegn. Det satte Schengen-samarbejdet ud af drift.

For at håndtere krisen valgte EU at indgå en aftale med Tyrkiet og øge Frontex’ budget for at stoppe antallet af flygtninge, der kom ind i Europa. EU har også forsøgt at lave en aftale med medlemslandene om, hvordan man bedst fordeler flygtninge som kan erstatte Dublin-forordningen. Det er dog endnu ikke lykkedes.

Der er ikke enighed om, hvor længe flygtningekrisen varede. Nogle mener, at den stadig er i gang. Vi har valgt at datere den fra 2015 til 2017, da antallet af flygt...