Forfatningskampen 1870-1901

Uddrag

Indlednin:
Forfatningskampen 1870 – 1901 er en vigtig del af det danske demokratis historie, et demokrati, som vi i dag bygger vores politiske system på, og det demokrati, som har givet os velfærd og indflydelse på samfundsudviklingen i Danmark. Men hvad er forfatningskampen egentlig, og hvordan forløb den i hovedtræk? Hvilke midler anvendte forfatningskampens parter, og hvad var deres mål? Hvilken betydning havde forfatningskampen for sin samtid, og hvilke konsekvenser fik den for sin eftertid?
Jeg vil i denne opgave redegøre for forfatningskampen og dens forløb i hovedtræk, lave en analyse baseret på kilder af forfatningskampens parters midler og mål og diskutere forfatningskampens indflydelse på datidens samfund og konsekvenser.

Kapitel 1: Forfatningskampen og dens gang
Forfatningskampen er en betegnelse for en række sammenfaldende politiske stridigheder mellem Venstre og Højre i perioden 1870 – 1901. Venstre var datidens liberalistiske parti, hvis kernevælgere var bønder, borgere og gårdejere, og Højre var datidens konservative parti, hvis kernevælger var godsejere, fabrikanter, direktører og embedsmænd. På daværende tidspunkt var disse to partier de største, som grundet den privilegerede valgret fra Grundloven 1866, fik flertal i hver sit ting ved valget i 1875, hvilket skabte en del forvirring om hvilket ting, der skulle have regeringsmagten. Den privilegerede valglov er betegnelsen for de valgretsændringer, som Højre fik indført i Grundloven 1866. Denne privilegerede valglov gik ud på, at den femte del af befolkningen, som havde højst indkomst eller betalte mest i skat, skulle havde større indflydelse på Landstinget end, resten af befolkningen havde. Valgresultatet fra 1875 betød, at Kong Christian IX måtte udnævne regering, hvilket han ifølge Junigrundloven 1849 havde ret til. I 1875 udnævnte kongen et Højre-ministerium, da han selv var højremand, og hele hans tankegang var meget præget af... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind