Eksempelbesvarelse

Besvarelse af spørgsmål 2

2. Sammenlign de forklaringer på nationalistiske strømninger, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende viden om europæisk integration og globalisering.

Indledning

I besvarelsen af denne opgave vil jeg inddele min sammenligning efter emnerne EU, indvandring og identitet, som jeg ud fra bilagene har vurderet som hovedforklaringerne på de nationalistiske strømninger. Det skal bemærkes, at ikke alle bilag berører alle emner, og at emnerne ikke kan adskilles fuldstændigt fra hinanden. Strukturen for opgaven vil være som følger: Først vil jeg behandle bilagene ud fra emne og afslutningsvis vil jeg beskrive bilagenes fællestræk.

EU som sammenligningsgrundlag

Både C1 og C2 forklarer de nationalistiske strømninger som en reaktion på EU. Bilagene er enige om, at det er en afstandtagen og kritik af EU, som har forårsaget de nationalistiske strømninger. Forskellen mellem de to bilag ligger derfor i, hvordan de kritiserer EU.

Uffe Østergård i bilag C1 mener, at man er nødt til at se på den strukturelle udvikling af EU for at forstå fremgangen for de nationalistiske bevægelser. Han peger på, at EU har udviklet sig anderledes end tilsigtet, og at særligt unionens sociale aspekt ikke var hensigten fra politisk side. Han hævder altså, at der er sket et spill-over, hvor integration på et område i unionen, det frie marked, har medført, at også det sociale område er blevet integreret. Dette fokus på den gradvise integration, samt beskrivelsen af spill-over, gør, at jeg vil karakterisere hans forklaring som værende et udtryk for neofunktionalisme. Hvis man fokuserer på EU-delen i dette bilag, er forklaringen på de nationalistiske strømninger altså en utilfredshed med, at EU har bredt sig til flere områder end tilsigtet. I afsnittet om indvandring vil C1’s forklaring blive uddybet og utilfredsheden med spill-over effekten vil blive tydeliggjort.

De to forskere i bilag C2 fremhæver et meget kritisk syn på EU som årsagen til fremgangen for de nationalistiske partier. Denne kritik består i, at EU bliver set som ineffektiv og skyld i den økonomiske krise, der har ramt medlemsstaterne, samt EU bliver set som et diktatorisk værktøj for de stærke medlemslande og værst af alt at EU bliver set som et forsøg på at afvikle nationalstaten. De nationalistiske partier er altså ifølge C2 mere dybdegående i deres kritik af EU end de er ifølge C1. Særligt afmonteringen af nationalstaten er ifølge C2 de nationalistiske partiers anke mod EU, da de mener, at EU har til formål at ødelægge nationerne. De nationalistiske strømninger har et ønske om et mere mellemstatsligt samarbejde, hvor suveræniteten gives tilbage til nationalstaterne. EU skal være en frivillig konføderation mellem stater med fælles historie. Ifølge bilag C2 er nationalistiske bevægelser altså opstået som en modreaktion til EU, og på baggrund af et ønske om at få suveræniteten tilbage til medlemslandene.

Indvandring som sammenligningsgrundlag

Først er det vigtigt at få præciseret, at der er tale om to forskellige slags indvandring i C1 og C3. I C1 er der tale om indvandring i form af østeuropæere, som kommer for at arbejde, mens C3 omtaler immigranter og flygtninge fra udviklingslande. 

I C3 beskriver Curt Sørensen en kæde af faktorer, der til sammen har banet vejen for de nationalistiske strømninger:

  • Et værditab
  • Terror
  • Indvandring

Et fælles træk ved disse faktorer er, at de alle er forbundet til globalisering. Værditabet...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind