Dansk/historieopgave: Danmark under besættelsestiden

Uddrag

Indledning
Under besættelsestiden havde modstandsbevægelser og sabotage en stor indflydelse. De blev dog sat i et dårligt lys, fordi de netop var en trussel for den tyske værnemagt i Danmark. Derfor kan det være svært at vide, hvordan de arbejdede og hvilke konsekvenser det fik. Morten Nielsen var en Dansk modstandsmand, og lyriker, som skildrede en modstandsmandssyn på besættelsen. I hans digte skildre han livet som modstandsmand, og hvor tæt døden egentlig er på en når man kæmpe for sit lands frihed. Derud fra vil opgaven prøve at finde ud af hvordan modstanden og sabotagen fandt sted, og hvilken indflydelse det havde, ud fra problemformuleringen: Hvilken indflydelse havde modstandsbevægelser og sabotagegrupper for besættelsestiden, og hvilke konsekvenser fik deres arbejde for besættelsen og tiden umiddelbart efter?

Danmark bliver besat
Den 9. april 1940 klokken 4 om morgenen, angreb tyske væbnede styrker Danmark. De tyske soldater gik over den danske grænse, ved Kruså, og de blev landsat i flere byer som blandt andet København og Aalborg. I løbet af dagen, var Danmark besat af Tyskland. I Danmark havde man modtaget varsler fra den danske marineattache F.H. Kjølsen, som befandt sig i Berlin, men den socialdemokratiske regering indkaldte ingen reserver, og valgte at affinde sig med den tyske besættelse, uden nogen form for protest. Over radioen oplyste Kong Christian den 10, den danske befolkning til at tage en ”rolig og behersket holdning, og udvise fuldt ud korrekt og værdig ...

---

Straf og livet i fængslet
Man ved ikke så meget om, hvad der egentlig fandt sted i fængslerne. Vi ved kun, hvad vi ved fra folk som selv var indsat og som, kan berette om livet. Ud fra et brev som en kommunistisk sabotør skrev til sin mor, ved man at livet i fængslet ikke var særlig rart. De kunne nemt sidde uden mad og drikke i 12-16 timer, og under forhørene kunne de være sikre på at få tæsk. Vi ved også fra brevet at der hele tiden var tyske vagter, som gik på gangen og holdt øje med fangerne. Man ved ikke særlig mange ting om hvad der fandt sted i fængslerne, men en ting er sikkert er at det ikke har været sjovt. Brevet ”kære lille mor” er en første håndskilde, eftersom at det er en person som skriver om sine egene oplevelser i fængslet. Vi kan stole på at det han fortæller sin mor, er hvad der rent faktisk skete. Hvis det var en andenhånds kilde, kunne vi sætte spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk var sandt, da historie så er blevet fortalt videre inden det blev skrevet ned. Eftersom at man ved, at ...

---

Digtet ”Døden” er et lyrisk digt. I digtet er der 5 strofer med 4 vers i hver. Men i modsætning til digtet ”skæbne” indeholder digtet ikke nogen form for rim, da det er et digt der omhandler noget alvorligt. Digtet er skrevet i 1 person, altså med en første persons fortæller. Det er Morten Nielsen som selv fortæller om hans egne opfattelser og egne erindringer.
De to første strofer, i digtet fortæller det lyriske jeg, om den død som han kendte til før. Her var det en ganske normal ting, og noget som skulle ske for alle, når man blev syg eller andet. Her var det ikke naturligt at en person blev dræbt. Eftersom Morten Nielsen var modstandsmand, må man konkludere ud fra linjen ”Aldrig som en kulde ved en fremmed hånd” at der her er tale om en fremmed men en pistol i hånden. Altså en person der slår ihjel. Dette kendte han ikke til før men det gør han nu, og nu er det en normal ting. I de næste tre strofer, bliver døden beskrevet som noget der finder sted hver eneste dag, og noget der altid er til stede. Det er den død, han kender nu når han er modstandsmand. Nu hvor han kender døden ved han også at den er der hver eneste dag. Nielsen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind