Her kan får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet”. Digtet er skrevet af Søren Ulrik Thomsen og udgivet i Det skabtes vaklen - arabesker fra 1996.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Jeget nævner sidst i digtet i verselinje 25, at han har overladt sandheden til ”de unge”. Dermed får vi givet en oplysning om jegets alder, for han identificerer ikke sig selv som en del af de unge.
Han må derfor være voksen, og måske i sine ældre dage. Det kan være med til at forklare dødsbevidstheden som gennemtrænger digtet. Bevidstheden om døden er noget, der typisk tiltager med alderen.
Billedsproget i digtet associerer til død, mørke og kulde og afspejler derfor dødsbevidstheden som en melankolsk og trist sindstilstand i jeget. Jeget er dog helt klar over, at denne stemning er en del af ham.
Til sidst i digtet accepterer han det dog på en helt nøgtern måde:
For mig er det tilstrækkeligt,
at sige tingene som de er.
Vi møder altså en lidt ældre fortællerstemme, som er klar over, at dødsbevidstheden er et grundvilkår for ham, som han ikke kan slippe af med.
Da digtet handler meget om jegets forhold til sin kæreste, kan man også læse de sidste linjer som en kommentar om kærligheden. Digtet udfordrer tanken om den evigt blomstrende kærlighed. I virkeligheden vil kærligheden måske mere være som årstiderne, der skifter og ikke altid er lige varm og inderlig, men nogle gange er i et efterårs- eller vinterstadie.
