I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Var det Synd?” af Emil Aarestrup. Digtet er udgivet i digtsamlingen Digte fra 1838.
Det fremstiller i sit billedsprog et erotiske møde mellem en mand og en kvinde i skoven og tematiserer på den måde seksualiteten som noget naturligt, der ikke burde være syndigt.
Digtet er ét langt, benægtende svar på det indledende spørgsmål
Den indre komposition af "Var det Synd?" er opbygget som et svar på det spørgsmål, der stilles i titlen. Spørgsmålet bliver stillet og uddybet i de første fire strofer:
O, var det Synd, at vi var ene?
At ved vort Bryllup var saa faa?
De mange vers, der begynder med ”Og”, føjer nye lag til beskrivelsen af situationen, som måske, måske ikke var syndig:
Og at det sagte Ja af Bruden,
Og at min høie Troskabseed
Blev hørt og fordret kun af Guden,
Den unge Gud for Kjærlighed?
Det er grundlæggende et retorisk spørgsmål, som det lyriske jeg stiller. Svaret på spørgsmålet er nemlig allerede indeholdt i den måde, som jeget stiller det på. Jeget beskriver det såkaldte ”Bryllup” i skoven på en højstemt og smuk måde, som viser, at jeget på ingen måde mener, at det var en synd.
Svaret bliver også helt eksplicit i den sidste strofe, hvor jeget siger, at det syndige ville være at glemme, hvor dejlig den lille, erotiske skovtur var:
O, hvis jeg nogensinde glemmer
Den søde Stund — saa straf mig Gud!
Digtet er altså opbygget som ét langt, benægtende svar på titlens spørgsmål om, hvorvidt jeget og hans elskede syndede, da de havde sex i skoven.