Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere folkevisen “Elverhøj”. Titlen staves også “Elvehøj”. Visen stammer fra middelalderen.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til folkeviseanalyse:

Dansk

Folkeviseanalyse

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere folkeviser, med fokus på ridderviser og trylleviser. Du kan bruge vores analysemodel til både undervisningen, skriftlige opgaver og eksamen. Vores analysemodel kommer omkring alle de elementer, som det kan være godt at have med i analysen, fx syrebadsteknik, formelsprog og rimtyper. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere folkevisen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

De dramatiske højdepunkter fortælles via dialog

Et typisk folkevisetræk i “Elverhøj” er, at mange af de dramatiske højdepunkter i handlingen bliver fortalt gennem personernes dialog, altså direkte tale.

Den første situation, hvor dialogen bruges, er elverpigernes fristelser. Det gælder helt konkret deres opfordring til at danse i den løsslupne elverdans (strofe 3-4) og deres tilbud om gaver (strofe 11-12). Da ungersvenden ikke lader sig friste, forvandler elverpigernes forførelse sig til trusler om drab (strofe 14).

Den anden situation med dialog er ungersvendens samtale med søsteren, som bliver holdt fanget af elverfolket (strofe 16-17 + 19-20). Det er søsterens hjælp, der gør ham i stand til at narre elverpigerne og trække tiden ud, indtil morgengryet fordriver elverfolket. Derfor er dette også et dramatisk højdepunkt.

Virkning

Brugen af dialog bidrager til at dramatisere handlingen, næsten som i et skuespil. Den direkte tale gør disse passager mere levende og lettere at leve sig ind i. Samtidig giver dialogen fokus på vigtige steder i handlingen. Det gælder fx elverpigernes mange forsøg på at forføre ungersvenden.