Velfærdsmodeller
På de foregående sider blev du introduceret til en ret overordnet forståelse af, hvad en velfærdsstat er. I praksis er der flere forskellige slags velfærdsstater. De forskellige slags velfærdsstater kalder vi velfærdsmodeller. Velfærdsmodellerne bygger på forskellige principper for, hvem der skal modtage velfærdsydelser, hvor meget de skal modtage, og hvordan velfærdsydelserne skal finansieres. Vi skelner som regel mellem tre forskellige velfærdsmodeller:
- Den residuale velfærdsmodel: Udgifterne til velfærd er små, og velfærdsydelserne er kun for de, der ikke kan klare sig selv.
- Den selektive velfærdsmodel: Udgifterne til velfærd er mellemstore, og velfærdsydelsernes størrelse afhænger af modtagerens tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Den universelle velfærdsmodel: Udgifterne til velfærd er store, og velfærdsydelserne er for alle.
De tre velfærdsmodeller er idealtyper. De…