[0]

Ung mand falder

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke kortfilmen “Ung mand falder”. Kortfilmen er instrueret af Martin de Thurah i 2007. Spilletiden er 42 minutter og 46 sekunder.

I filmen følger vi gymnasieeleven Jens, hvis verden er ved at falde fra hinanden. Han bærer rundt på et stort traumatisk tab og har svært ved at samle sig om både eksamenslæsningen og sit kærlighedsliv. Gennem en stærk understrøm af symbolik viser filmen, hvordan Jens alligevel til sidst kan tage sit liv på sig.  

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med din analyse. Derefter gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Vi kommer ind på filmens dramaturgi i form af opbygning, personer, dialog og miljøer. Vi ser også på de filmiske virkemidler og symbolik. Til sidst får du hjælp til at fortolke filmen.

Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med analysen af filmen.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jens er gået i stå. Han trækker sig fra andre mennesker, og han er ikke i stand til at engagere sig i sin omverden. Det vises generelt i handlingen, hvor Jens prøver ihærdigt. Han læser f.eks. grundigt op til eksamen. Men i matematik visker han sine svar ud, inden han afleverer, og til fransk flygter han fra forberedelseslokalet. På samme måde trækker han sig fra Irene, selvom han er interesseret i hende, og hun nærmest kaster sig i hans arme. 

Filmen indeholder også mange symboler, der understreger, at Jens er gået i stå. Ved den første bilulykke er der f.eks. et nærbillede af førerens armbåndsur. 

Her er den symbolske pointe, at bilulykken, der kostede lillebroren livet, har fået tiden til at gå i stå for Jens. Han har endnu ikke været i stand til at komme videre med tilværelsen. Senere er der endnu et klassisk symbol på stilstand: En plade, der er gået i hak [31:09]. Hverken pladen eller Jens er i stand til at komme videre. Begge er kørt fast i det samme spor.

Jens skynder sig hjem for at finde Irene, efter han med nød og næppe har undsluppet en bilulykke. På vejen hjem slutter han sig til en gruppe motionsløbere og begynder at løbe sammen med dem. 

Det er et symbol på, at han er ved at være klar til at engagere sig i livet igen. Hidtil har han kun forsøgt at isolere sig. Nu tager han del i et fællesskab ved at løbe sammen med de andre motionister. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Ung mand falder

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.