Ulykken

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Ulykken”. Novellen er skrevet af Tom Kristensen i 1924 og udgivet i det svenske tidsskrift Ord och Bild. Den blev senere genudgivet i samlingen Vindrosen: Konfrontationer i 1934.

Vi giver dig et resumé af teksten og gennemgår de centrale elementer i analysen. Derudover får du også hjælp til fortolkning og perspektivering. Har du brug for hjælp til at komme i gang med analysen, kan du læse vores arbejdsspørgsmål

Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi tager turen dybt ned i novellen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Erlandsen får samvittighedsnag næste morgen

Erlandsen går hjem fra ulykken med en følelse af, at han har indsamlet en masse indtryk, som han vil kunne omsætte til kunst:

»Det er Stof!« svarede han. »Jeg har det!«

Allerede da han lægger sig i sin seng, begynder samvittigheden at presse sig på. Han forsøger at fortrænge synet af de menneskelige kvæstelser og i stedet fokusere på de ”Farvefantasier”, som hele situation fremkaldte i hans bevidsthed. Han fortæller sig selv, at han må hærde sit sind. 

Men om morgen bryder samvittigheden igennem den kunstneriske forhærdelse. Han vågner ved lyden af sin kanariefugl, der hopper omkring på sin pind. Lyden forfærder ham:

Det var hans Kanariefugl, der var vaagnet, noget levende, varmt og blødt, et Hele af Kød og Blod og Liv, som ikke var blevet kvæstet, som fortsatte sine Vaner. Den sprang frem og tilbage, klip-klap, klip-klap.

Den levende kanariefugl står i modsætning til de døde og kvæstede kroppe fra nattens ulykke. Fuglens liv fortsætter, som om ingenting var hændt. Den er helt upåvirket af ulykken. Livet går videre. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Ulykken

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.