Vesterbrogade

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet “Vesterbrogade”. Digtet er skrevet af Emil Bönnelycke og er udgivet i digtsamlingen Festerne fra 1918.

Først får du et resumé og ordforklaringer, som kan hjælpe dig med at forstå indholdet. Derefter finder du hjælp til din analyse, hvor vi har fokus på centrale analysepunkter. Til sidst giver vi dig hjælp til at fortolke og perspektivere digtet. 

Du kan også vælge at lytte til vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Byen gøres til et smukt hav

Et helt centralt virkemiddel i digtet er dets billedsprog. Det lyriske jeg besynger noget, som vi normalt ikke vil opfatte som skønt og smukt. Nemlig storbyens stressende, larmende og hektiske liv. Gennem digtets billedsprog knyttes storbyens kaos imidlertid til traditionelt skønne eller ophøjede fænomener.

Et af de markante billeder i digtet er brugen af havet som kilde. I første strofe bliver butikkernes hvide markiser sammenlignet med ”Sejl for en ellevild Blæst”, mens fodgængernes trin ”bruser”. Senere i digtet omtales den kaotiske trafik som ”En Dønning af Malstrøm” (Strofe 3) og menneskene som ”Strømmen” (Strofe 5). 

Det er billeder, som leder tanken hen på havet. Noget som vi traditionelt opfatter som naturligt smukt, men også som voldsomt og overvældene. 

Billedet af byen som et hav bliver gjort mere intenst, som digtet skrider frem. Først en brusen af fodtrin, så et bølgeskvulp fra en malstrøm og til sidst en evig strøm. Det udtrykker, at byens hektiske stemning i lighed med havets bevægelser aldrig ophører, og at det virker overvældende på os.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Vesterbrogade

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.