Analyse og fortolkning

Forholdet mellem digterjeg og omverden

I “Snart dages det” er det et “vi”, der kommer til orde gennem de fleste strofer. Dog fornemmer vi også en individuel stemme og dermed et jeg i digtet. Det ligger indirekte i den allerførste verslinje i strofe 1: “Snart dages det, brødre, det lysner i øst”. Her kan vi altså forestille os et jeg, der er del af et tæt arbejdsfællesskab, hvor han taler til sine brødre. Det er ikke brødre i en biologisk, men i en åndelig forstand, fordi personerne i digtet deler vilkår. Ordvalget giver os dog indtryk af, at arbejderklassen er én stor familie og dermed del af et stærkt fællesskab, der deler skæbne.

I digtets slutning bliver det tydeligt, at der er et digterjeg i teksten. Det ser vi i verslinje 3 i strofe 6, hvor digterjeget træder frem og siger:

Men ræk mig, o broder, din barkede hånd
Før i løgn og af sult vi forgå

Selv om det er unikt, at jeget her omtaler sig selv, ændrer det ikke noget ved det grundlæggende forhold mellem digterjeg og omverden i “Snart dages det”. Det er hele vejen gennem digtet et forhold, der er præget af nærhed og identitet mellem digterjeget og de andre arbejdere. Samtidig er det præget af distance og konflikt, hvis vi fok...