Biologi A STX - 11. august 2003

Her kan du se et uddrag af Studienets besvarelse af opgave 1Bb om Prader-Willi syndrom:

Gør rede for, hvordan man fremstiller DNA-profiler som vist i figur 3.

Først skal man ekstrahere DNA fra hver testperson ved at overføre celler fra vedkommende til en opløsning med protease, der frigiver DNA fra histonerne. Siden nedbrydes cellen, og opløsningen centrifugeres, så DNA’et kan opsamles.

Derefter skal man bruge PCR-metoden til at producere et stort antal identiske DNA-molekyler til analysen. Først tilsættes primere, DNA-nukleotider og DNA-polymerase til DNA-prøven. Blandingen overføres til en PCR-maskine. Primerne skal baseparre en række udvalgte gener på det pågældende kromosom. Maskinen opvarmer blandingen, hvilket bryder hydrogenbindingerne mellem de to DNA-strenge. Herefter nedkøles blandingen hurtigt, så DNA-strengene forbliver adskilt, men primerne kan binde sig. Blandingen opvarmes igen, og DNA-polymerasen sammenkæder nukleotider i forlængelse af primeren, efterhånden som nukleotiderne baseparrer med skabelonens baser. Dette producerer dobbeltstrenget DNA, som er identisk med det oprindelige DNA. Processen gentages, og der produceres dermed mange identiske DNA-molekyler.

Dernæst klippes DNA-prøverne fra hver testperson med de samme restriktionsenzymer. Derved opnås der for hver testperson DNA-sekvenser med forskellige længder, da hver testperson har en unik gensammensætning.

Nu kan DNA-molekylerne analyseres ved gelelektroforese, der adskiller DNA-stykker i en blanding efter størrelse. DNA’et mærkes med et fluorescerende farvestof, og prøven placeres i en brønd i den ene ende af en porøs gelemasse. Gelemassen ligger i en buffer med pH 8. Herefter føres strøm gennem væsken. DNA er negativt ladet ved pH 8 og vil derfor bevæge sig i gennem gelen mod den positive pol. Store DNA-segmenter vil...