SRP: Apartheid og Nelson Mandelas politik i Historie og Engelsk
- STX 3.g
- SRP (Historie A, Engelsk A)
- 12
- 44
- 15953
SRP: Apartheid og Nelson Mandelas politik i Historie og Engelsk
SRP skrevet i fagene Engelsk A og Historie A.
SRP'et indeholder en redegørelse for de sortes leveforhold under Apartheid, dernæst en yderst dybdegående analyse af Nelson Mandelas politik overfor Apartheid-styret (inddelt i tre forskellige faser). Til sidst en diskussion om hvem af Mandela og hans fælles nobelpris-modtager de Klerk der har "mest" ret i, hvordan Apartheid blev afskaffet. Diskussionen omfatter deres forskellige taler ved overrækkelsen af Nobels Fredspris.
Analyse-delen er lavet ud fra Nelson Mandelas selvbiografi "Long walk to Freedom", filmen "Goodbye Bafana" og filmen om Mandelas liv "Mandela".
Se kildehenvisninger samt kildeliste for en opgørelse af de brugte elementer.
Lærers kommentar
Specielt analysen var de meget imponerede over (ca. halvdelen af opgavens omfang) og den lå uden tvivl på et 12-tal. Diskussionen og redegørelsen var også mangelfrie.
Også måden jeg lavede den historiske kildekritik på, roste de meget (se starten af opgaven).
Studienets kommentar
Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Apartheid – SRP 2010 1
Abstract: 2
Indledning: 3
Kildekritik i opgaven generelt 4
Problemstilling 1: Gør rede for leveforholdene for de sorte under det sydafrikanske apartheid-styre. 5
Problemstilling 2: Giv ud fra Mandelas selvbiografi og udvalgte taler en analyse af Mandelas politik i kampen mod apartheid. 8
1. fase 8
2. fase - 12
3. fase 17
Problemstilling 3: Vurder til sidst de forskellige forklaringer på apartheid-politikkens ophævelse, der kommer til udtryk i de såkaldte ”Nobel Lectures” fra 1993. 20
Konklusion 25
Litteraturliste 27
BILAG 1 - the struggle is my life`- Nelson Mandela press statement 29
BILAG 2 – Frederik de Klerk - Nobel Lecture 33
BILAG 3 – Nelson Mandela Nobel Lecture 39
Uddrag
Indledning:
I mit Studieretningsprojekt vil jeg beskæftige mig med Apartheid i Sydafrika som mit overordnede emne. Dette emne omhandler perioden fra efter 2. Verdenskrig i 1948 og frem til omkring 1990.
Denne periode og dette emne er særdeles interessant, da det er blevet kendt verden over, som værende et stort skridt i Sydafrikas historie og ligger fast i historiepensummet i mange skoler og uddannelsessteder. Apartheid er et begreb, der stammer fra afrikaaner-sproget og på dansk betyder ”adskillelse”.
Dette begreb blev grundbegreb for en hvid mindretalsregerings stærkt diskriminerende politik, som var den politik, der regerede landet i mange år.
I mit projekt vil jeg redegøre for de sortes leveforhold under dette sydafrikanske apartheid-styre. Dette vil jeg gøre gennem forskellige forklaringer omkring love, der blev vedtaget og episoder, der fandt sted - både kvantitativt og kvalitativt.
Jeg vil altså se på kilder, der forklarer hvordan situationen var overordnet set for alle. Desuden vil jeg dykke ned i en enkelt førstehåndskilde, der påviser en bestemt persons situation, og på den måde give læser et mere nøje indblik i, hvordan det var for mange sorte under apartheid.
Dernæst vil jeg give en grundig og fyldestgørende analyse med særlig fokus på Nelson Mandelas politik i kampen mod apartheid. Dette vil jeg gøre ud fra den viden, jeg har opnået gennem læsningen af hans selvbiografi ”Long Walk to Freedom” og forskellige taler, han har holdt.
Hovedsageligt vil jeg gøre dette ud fra hans selvbiografi og bruge talerne som underbyggende og forstærkende elementer. Desuden vil jeg i dette afsnit komme ind på, hvordan Mandela førte sin kamp, og hvordan han formåede at gøre folk engagerede i kampen og gjort den til en folkesag.
Jeg vil altså give en analyse af Mandelas holdninger til, hvad han mente, der politisk skulle gøres, for at styret blev ophævet samt en mindre analyse af hans benyttelse af retoriske virkemidler, da jeg finder dette yderst interessant og påfaldende for anti-apartheid- kampen at nævne. Dette kan næsten i og for sig siges at være en politik i sig selv.
Frederik de Klerk tråde i 1989 ind på pladsen som Sydafrikas præsident. Han var i langt højere grad samarbejdsvillig og interesseret i forandring end de forhenværende på posten, og dette udløser min sidste del af projektet, hvor jeg vil vurdere henholdsvis Mandelas og de Klerks forklaringer på ophævelsen af apartheid.
Dette vil jeg gøre ud fra deres hver af de to politikeres forelæsninger ved modtagelsen af Nobels Fredspris, som de modtog i fællesskab i 1993. Denne vurdering vil jeg underbygge med eksempler og den viden, jeg gennem arbejdet med dette projektet har tilegnet mig."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
