SRP: Galilei og Projektilbevægelse i Historie og Matematik

Uddrag

Indledning:

I 1600-tallet var det kirkelige, geocentriske verdensbillede under kritik fra en række videnskabsmænd. Dette førte til en strid der splittede Europa. Striden var en forlængelse af reformation der havde foregået nogen tid inden.

Denne gang omhandlede striden det heliocentriske kontra det geocentriske verdensbillede. På den ene side stod den katolske kirke, der var enormt magtfuld, og under ingen omstændigheder ville gradbøje et verdensbillede, som lagde grund til den katolske opfattelse af verden. På den anden side var videnskabsmændene og astronomerne.

Denne strid blev kendt som den naturvidenskabelige revolution. En central skikkelse i denne kamp var Gallileo Galilei. Men hvem var denne mand der satte hele Europa i kog? For mange folk er Galilei den moderne videnskabs helt. Han opdagede mange ting; med sin kikkert så han Jupiters måner og månens bjerge.

Han beregnede projektilets bane som en parabel og beregnede faldloven ved hjælp af eksperimenter. ”Kampen” med den katolske kirke fik ham forvist til husarrest de sidste år af hans liv. I denne tid skriver han sit hovedværk om mekanik ved hans naturvidenskabelige metode.

Dette værk og metoden har lagt grundstenen for den naturvidenskabelige metode i dag.
I det følgende vil den naturvidenskabelige revolution og dens baggrund belyses, herefter vil opgaven fokusere på Galileis videnskabelige metode samt hans konflikt med kirken. Derudover vil opgaven kigge kildekritisk på Galileis hovedværk ” Dialogues Concerning Two New Sciences” med henblik på at analysere hans brug af parablen som model for et projektils bevægelse.

Slutteligt vil en opgave til sammenligning af Galileis metode med nutidig metode inddrages og en samlet konklusion på opgaven udfærdiges.

I 1500-tallet i Europa fandt der et opgør mod den katolske kirke sted. Hovedpersonen i dette var den tyske munk Martin Luther. Han protesterede bla. mod den katolske kirkes handel med afladsbreve, da han mente det var imod Biblens ord . Indtil da havde den katolske kirke bundet Europa sammen. Den blev statsreligion i Romerriget i år 389 og da romerriget faldt i år 410 udgjorde den i middelalderen grundlaget for den almindelige borgers liv. Der var et socialt aspekt i at kirken og præsten, i 1500-tallet, var et samlingspunkt for landsbyen. Luthers tanker førte til opbyggelsen af nye protestantiske kirker og denne reformation splittede det fælles Europa. England, Skandinavien, dele af Frankrig og Nederlandene blev protestantiske. I Spanien og Italien stod den katolske kirke dog stadig stærkt . Reformation var dog bare konsekvensen af noget der havde været usagt i et stykke tid. Den Katolske kirke, der på det tidspunkt var blevet omkring 1600 år, havde efterhånden vokset sig meget formel og havde skabt sine egne dogmer bla. sakramenternes vigtighed og kirkens position i forhold til skærsilden. Det almindelige folk søgte en mere spirituel og personlig tro – ritualerne i kirken betød efterhånden meget lidt for dem fx foregik de højtidelige ritualer på latin. Der var altså et klart skel mellem den enkelte person og Gud - med kirken som mellemmand. Hele Kristendommen kaldte nærmest på en reformation.
Martin Luthers kritik kaldte således på et svar fra den katolske kirke. Mange gejstlige havde også et ønske om at definere hvad deres kirke egentligt stod for... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind