SRP: Kryptering og Enigma i Anden Verdenskrig
- STX 3.g
- SRP (Historie A, Matematik A)
- 12
- 34
- 9630
SRP: Kryptering og Enigma i Anden Verdenskrig
SRP i Matematik A og Historie A, som omhandler matematiske kodesystemer, bl.a. monoalfabetiske, polyalfabetiske, Enigmasystemet, RSA-kryptosystemet.
I opgaven gives der en grundig historisk gennemgang samt diskussion af forceringen af Enigma under 2. verdenskrig.
Herefter følger en kontrafaktuel diskussion - Hvad nu hvis?
Slutteligt konkluderes der på opgavens delkonklusioner, således at der gives en samlet konklusion på opgaven, og derefter perspektiveres der til krypteringen af internettet og private forbindelser med RSA-krypteringen.
Studienets kommentar
Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Abstract 1
Indledning 3
Introduktion af begreber og grundlæggende koncepter 3
Monoalfabetiske kryptosystemer 5
Permutationskryptosystemet 5
Angreb på monoalfabetiske kryptosystemer 6
Polyalfabetiske kryptosystemer 8
Vigenére-systemet 8
Angreb på "Le carré Indéchiffrable" - Teori 10
Kasiski Testen 11
Angreb på Vigenére-systemet i praksis 12
Enigma 13
Enigma brydes 15
Slaget om Atlanten 1939-1945 16
USA kommer med 17
Enigma og Operation BODYGUARD 19
Kontrafaktuel diskussion - Hvad nu hvis? 19
Perspektivering 21
Konklusion 22
Litteraturliste 23
Bilag 24
Bilag 1 25
Bilag 2 26
Bilag 3 (opgave 1) 26
Bilag 4 (opgave 2) 27
Bilag 5 (opgave 2) 28
Bilag 6 (opgave 2) 29
Bilag 7 30
Bilag 8 31
Bilag 9 32
Bilag 10 (opgave 3) 32
Uddrag
Indledning
I årtusinder har ledere været afhængige af effektiv kommunikation for at kunne regere over deres land og deres hære. Konsekvensen ved at en meddelelser ender i det forkerte hænder kan være knusende, hvilket netop var tanken bag opfindelsen af kodesproget. Siden dette blev opfundet har det været en konstant kamp mellem kodemagere og kodebrydere, hvilket kampen mellem det britiske chifferbureau i Bletchley Park og den tyske Enigma kodemaskine er et godt eksempel på. Men hvordan lykkedes det briterne at bryde det meget avancerede Enigma-system, og hvilken indflydelse havde dette på ubådskrigen på Atlanterhavet, samt for slutningen af 2. Verdenskrig?
Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en matematisk gennemgang af simple kryptosystemer tjener til en forståelse for hvor stor en bedrift brydningen af Enigma var, og betydningen af at have indsigt i fjenders efterretninger under krig.
I det følgende vil arbejdet med at bryde den tyske krypteringsmaskine Enigma blive undersøgt vha. en grundig redegørelse for Enigma-systemets kombinatorik, herefter vil opgaven fokusere på Slaget om Atlanten (1939-1945) og give en grunding analyse omkring omstændighederne for hvorfor de allierede vandt dette slag. Slutteligt vil der blive konkluderet på hvor stor betydning brydningen af Enigma faktisk havde for Slaget på Atlanten samt på slutningen af 2. Verdenskrig, med en vurdering om de kryptosystemer vi benytter i dag er sikre og hvorfor.
Introduktion af begreber og grundlæggende koncepter
Ved enhver form for kommunikation, altså en overførsel af data, er der en risiko for at denne meddelelse bliver aflyttet og ender i de forkerte hænder. Dette kunne fx være vigtige beskeder af militær relevans eller anden omtålelig data som fx bankoplysninger. Derfor kan det være nødvendigt at sløre eller kode sin besked, således den bliver ulæselig for uvedkommende. Denne proces kaldes enkryptering, og er blevet benyttet af militæret og regeringer siden antikken1. Ligeledes kaldes det omvendte, altså at afkode en krypteret, ulæselig besked, at dekryptere.
I kryptologi er der tre termer som er helt centrale2:... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
