SRP om Navigation i Matematik A og Historie A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Matematik A)
  • 10
  • 29
  • 9240
  • PDF

SRP om Navigation i Matematik A og Historie A

SRP om "Nautisk Navigation" med brug af fagene Matematik A og Historie A.

Dette SRP indeholder en undersøgelse af navigationsproblemerne til søs i 1700-tallets England, og de midler hvormed man prøvede at løse disse.

Den indeholder matematiske beviser for navigationsberegning og en detaljeret gennemgang af John Harrisons liv og opfindelse af de maritime chronometere, hvormed man kunne beregne længdegraden.

Derudover indeholder den en kildekritisk gennemgang af merkantilismens grundprincipper.

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.

Opgavens abstract mangler.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning: 4
Længdegradsproblemet: 4
Den store længdegradspris: 5
Grundbegreber i den sfæriske geometri: 7
Astronomisk Navigation: 7
Timevinkel- og horisontsystemet: 8
Positionsbestemmelse ved stedlinjer: 10
Tangentmetoden 11
Højdemetoden 12
John Harrison – Tømrer, urmager og videnskabsmand 14
Harrisons maritime chronometere. 15
Harrisons gennembrud. 17
Harrisons opfindelses indflydelse på Englands rolle i koloniseringen 18
Konklusion: 22
Perspektivering: 22
Litteraturliste 23
Bilag: 24
Figurer fra Vestergaard, Erik: Astronomisk Navigation- sfærisk geometri i anvendelse. 1. udg. Jelling Bogtrykkeri A/S, 1997. (Bog) 24
: 24
Bilag – Matematikken –De sfæriske cosinus og sinusrelationer 30
Sfæriske cosinus og sinusrelationer 30

Uddrag

Indledning:

Navigationskunsten fortaber sig som så meget andet i urtidens mørke. Mennesket må dog tidligt have opdaget at himmellegemerne kunne bruges til at styre efter. Ægyptiske, fønikiske og græske søfarere sejlede i et vist omfang efter stjernerne, og vikingerne og kineserne ligeså.

Langsejlads på åbent hav, i modsætning til kystsejlads støttet af landkending, var og blev et meget risikabelt foretagende før det 14.-16. årh., hvor de antikke landvindinger indenfor sfærisk geometri og astronomi omsider blev systematisk nyttiggjort i søfartens tjeneste.

Dette skete ikke mindst ved portugisisk og italiensk mellemkomst, hvor instrumenter (astrolabiet –sekstantens oldefar, jakobstaven og kompasset) vandt indpas og udbredelse i de bedre maritime kredse. Som denne udvikling tog fart, blev de første navigatører, med et begreb om astronomisk matematik, velbetalt og fik en særlig status, nogenlunde ligesom de store IT-specialister i dag.

Historien om nautisk navigation er en fascinerende blanding af praktiske erfaringer, eventyr og opdagelsesrejser, teoretisk og praktisk videnskab, og penge og magt. Da emnet er så omfattende har jeg i denne opgave valgt at sætte fokus på navigationens betydning og udvikling i 1700-tallets England. Det var nemlig netop i denne periode, i dette land, at et af den nautiske navigations største problemer blev løst... Køb adgang for at læse mere

SRP om Navigation i Matematik A og Historie A

[1]
Bedømmelser
  • 12-02-2013
    Givet af 3.g'er på STX
    Skarp besvarelse med et godt fokus og en god indgangsvinkel. Særligt den matematiske gennemgang af beviset er god, men savner lidt struktur. Overordnet er strukturen af opgaven god og gav mig mange gode idéer til min egen opgave. Mangler Abstract og noget af matematikken er urelevant for opgaven.