SRP om social arv i Danmark i Samfundsfag A og Psykologi B
SRP om social arv i Danmark i Samfundsfag A og Psykologi B
Her kan du se et studieretningsprojekt i fagene Samfundsfag A og Psykologi B. SRP'et er skrevet af vores redaktører i Samfundsfag og Psykologi som et eksempel på, hvordan man opbygger et SRP. SRP'et afspejler, hvordan en opgave til karakteren 12 ser ud.
Du kan læse mere om emnerne i vores kompendium om social arv og vores kompendium om udviklingspsykologi.
Opgaveformulering
Hvordan kan man bryde den negative sociale arv i Danmark?
● Redegør for begreberne social arv, chanceulighed og social mobilitet.
● Lav en kvantitativ analyse af selvvalgt data, der viser forskellige aspekter af social arv i Danmark. Inddrag selvvalgte sociologiske teori til at understøtte analysen.
● Redegør for psykologisk teori om risiko og resiliens. Analyser vedlagte psykologiske case ‘Ikke alene, men ensom’ med fokus på, hvordan resiliensfaktorer kan bidrage til at bryde den negative sociale arv.
● Diskutér mulige tiltag, som kan øge sandsynligheden for at bryde den negative social arv.
Indhold
Indledning 4
Metode 4
Redegørelse og kvantitativ analyse 5
Social arv 5
Social mobilitet 6
Kvantitativ analyse af data fra klassesamfund.dk 6
Overblik over klasserne 6
Uddannelse 7
Uddannelsesniveau 7
Præstation i nationale test 9
Social mobilitet 10
Redegørelse og caseanalyse 11
Risiko og resiliens 11
Kauai-undersøgelsen 13
‘Den betydningsfulde anden' 14
Caseanalyse: Ikke alene, men ensom 15
Overblik over casen 15
Risikofaktorer og resiliensfaktorer i casen 15
Thomas' vej til at bryde den negative sociale arv 17
Diskussion 18
Konklusion 21
Litteratur 23
Uddrag
Kvantitativ analyse af data fra klassesamfund.dk
I det følgende vil jeg lave en kvantitativ analyse, der kortlægger forskellige aspekter af den negative sociale arv i Danmark. Jeg har valgt at bruge data fra klassesamfund.dk til analysen. Det er en hjemmeside skabt af Arbejdernes Erhvervsråd om klasser i Danmark med data fra Danmarks Statistik. Analysen vil fokusere på uddannelse og social mobilitet. Først vil jeg dog kort opridse de fem socialklasser.
Overblik over klasserne
AE inddeler danskere mellem 18-59 år i fem socialklasser:
1. Overklassen
2. Den højere middelklasse
3. Middelklassen
4. Arbejderklassen
5. Langvarigt uden for arbejdsmarkedet
Inddelingen bygger på tre faktorer: Position på arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.
Overklassen består af personer med en indkomst før skat, der er over tre gange medianindkomsten, hvilket i 2021 svarer til 1,2 mio. kr. årligt. Det kan både være selvstændige, topledere og personer med en videregående uddannelse.
Den højere middelklasse består af to grupper. Den ene gruppe er personer, der har en indkomst før skat på mellem 805.000 kr. og 1,2 mio kr. årligt. Denne gruppe indeholder både selvstændige, lønmodtagere med ledelsesansvar og personer med en videregående uddannelse. Den anden gruppe består af personer med en lang videregående uddannelse, uanset hvad deres løn er.
Middelklassen indeholder personer, hvis indkomst er mindre end 805.000 kr. årligt.
Arbejderklassen består af personer, der enten er ufaglærte, har en faglært uddannelse eller en gymnasial uddannelse, som ikke er en del af de øvre klasser.
Den sidste klasse består af personer, der var i beskæftigelse mindre end 20 % af året og som ikke er selvstændige (Arbejdernes Erhvervsråd 2021)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
