Romerrigets fald
Hvornår og hvordan gik Romerriget under?
Romerrigets fald var en langvarig proces, som begyndte i 200-tallet og 300-tallet, hvor riget langsomt blev splittet ad. Men man sætter normalt faldet til år 476, hvor den sidste kejser af Rom blev afsat.
I realiteten var det dog kun den ene halvdel af riget, Det vestromerske, som gik under. Riget var blevet delt i år 395, og Det østromerske rige med hovedstad i Konstantinopel bestod helt indtil 1453. På en måde levede Romerriget altså videre i næsten 1000 år, men uden Rom.
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Det vestromerske rige var svagt, og i løbet af 400-tallet blev det gradvist overtaget af germanske høvdinger. På den måde gik riget efterhånden i opløsning og blev i stedet et kludetæppe af mindre, germaniske riger. Det kulminerede i 476, hvor høvdingen Odoaker tvang den sidste vestromerske kejser til at afgive sin magt. Det vestromersk rige var nu fuldstændig opløst.
Dermed var der endegyldigt ikke længere nogen kejser i Rom, og det er dette, der gør, at man sætter 476 som året for rigets undergang. Selvom Det østromerske rige bestod, giver det mening at tale om Romerrigets fald, fordi riget historisk var tæt knyttet til byen Rom.
Årsagerne til faldet
Romerrigets undergang skyldtes en kombination af ydre og indre forhold, som skabte en dyb krise fra ca. år 200. De ydre årsager var bl.a. folkevandringer og angreb fra germanere og andre folkeslag. De indre årsager var bl.a. økonomiske problemer og politisk uro.
Militært pres på grænserne
En afgørende årsag til Romerrigets fald var, at mange germanske stammer mod nord pressede...
