Historieopgave om Renæssancens Menneskesyn

Uddrag

Indledning

Et af de første problemer, der melder sig i forbindelse med renæssance er at lave periodeinddeling. Ordet 'renæssance' fører ofte til begrebsforvirring. For at der ikke skal være uklarhed om, hvad der menes med betegnelsen, vil 'renæssance' i opgaven blive defineret som en epoke fra 1400-1600 i Italien. Det sker på baggrund af schweizeren Jacob Burckhardts anvendelse af 'renæssance' som en kronologisk betegnelse i bogen ”Renaissancens Kultur i Italien”.

I denne bog, der udkom i 1860, beskriver Burckhardt Norditalien fra 1400-1600. Bogen tager dels udgangspunkt i opblomstringen i de politiske tilstande, de sociale forhold, litteraturen og naturvidenskaben i Norditalien. Burckhardts hovedsyntese synes at være, at individualismen her er den afgørende faktor for kulturen og kunstens opblomstring. Han fokuserer på individets åndelige udvikling. En udvikling der ifølge ham står i kontrast til middelaldermennesket. Denne skarpe skelnen mellem middelalder og renæssance har for eftertiden været genstand for stor debat. Visse middelalderhistorikere argumenterer ligefrem for at afskaffe renæssancen som en epoke i historien .

Det billede, som Burckhardt tegner forsøger middelalderhistorikeren Michael Nordberg at gøre op med i sin bog ”Renæssancens virkelighed”. Bogen stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, at der skulle opstå en særlig individualisme i den tidsperiode. De to bøgers synspunkter på individets intellektuelle udvikling i renæssancen er radikalt forskellige. Derfor vil de blive brugt som primærmateriale til at svare på problemformuleringen:... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind