Raceadskillelse i USA i 1950'erne og 1960'erne
- HHX 1. år
- Historie B
- 12
- 8
- 2787
Raceadskillelse i USA i 1950'erne og 1960'erne
Dette er en opgave om raceadskillelse i USA i 1950'erne og 1960'erne.
Indledningsvis redegøres for Jim Crow lovene, og hvad de betød for henholdsvis den sorte og den hvide befolkning. Derudover undersøges hvad Martin Luther King Jr., organisationen Southern Christian Leadership Conference (SCLC) m.fl. gjorde for at gøre oprør mod raceadskillelsen og deres modstykke Ku Klux Klan.
Til sidst vurderes, hvilke resultater de sorte borgerretsforkæmpere opnåede med deres opstand i 1950'erne og -60´erne, og om man har fået udryddet racisme.
Lærers kommentar
Læren kommenterede opgaven som meget gennemført, og betegnede den som en klar 12'er.
Indhold
Indledning & problemformulering 2
Jim Crow lovene 2
Vendepunktet 3-4 Revolutionen 4
Freedom rides 4-5
I have a dream 5
Resultatet af opstanden i 1950'erne og -60'erme. 6
Konklusion 6-7
Refleksion
De enkelte fags bidrag til besvarelsen 7
Min arbejdsform og arbejdsprocesser med besvarelsen af opgaven 7
Mine erfaringer med arbejdsformer og arbejdsprocesser generelt i løbet af studieområdet 7-8
Kilder 8
Litteraturliste 8
Uddrag
I 1876 kom en lovgivning, som blev kaldt Jim Crow love. De bestod af en række ”ulemper”, der blev påført den sorte befolkningsgruppe i form af begrænsninger for, hvor de måtte færdes. Mange stater havde deres egne Jim Crow love, hvilket nogle byer også havde.
”Under Jim Crow, African Americans were relegated to the status of second class citizens.” Dvs. at lovene begrænsede sortes adgang til offentlige faciliteter såsom restauranter, hospitaler, parker, skoler og frisørsaloner. Derfor var sorte nødsaget til at bruge særskilte faciliteter og indgange. Det var især i de sydlige stater, at man favoriserede de hvide, da slaveri i dette område havde været almindeligt igennem mange år. Dette gjorde også at de hvide i de sydlige stater, så de sorte som lavere rangerede. I 1954 udsendte landets højeste ret et påbud om, at raceadskillelsen i landets skoler skulle ophæves, ”med al rimelig hast.” Ophævelsen skete bare med alt andet end ”al rimelig hast”, da der ca. 9 år efter i 1963 kun gik 9 % af Sydstatsnegrene i integrerede skoler. Hvis den udvikling havde forsat i samme tempo, ville alle sydstatsskoler først være integreret med sorte børn i 2054... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
