DHO om levevilkår på landet og "Et karlekammer"
- STX 1.g
- DHO
- 12
- 11
- 3043
DHO om levevilkår på landet og "Et karlekammer"
Dette er et eksempel på en DHO (Dansk-historieopgave) om levevilkår på landet og hvordan disse skildres i litteraturen fra 1870 og frem. Opgaven indeholder en analyse af Henrik Pontoppidans novelle Knokkelmanden og inddrager kildekritiske analyser af "Et Karlekammer" og "Leder i Tyendebladet".
Opgaven er udarbejdet af Studienet for at vise dig, hvordan en god opgave om dette emne kan laves.
Problemformulering
Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?
Redegør for levevilkårene på landet i Danmark i perioden 1850-1900.
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle "Knokkelmanden" (1887) med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i litteraturen.
Foretag en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel "Et Karlekammer" og Carl Westergaards "Leder i Tyendebladet" med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.
Vurder hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene.
Studienets kommentar
Se også DHO-bogen, som guider dig igennem alle aspekter af opgaveskrivningen.
Indhold
Indledning 3
Redegørelse for levevilkårene på landet i 1850-1900 3
Analyse 4
Analyse af ”Knokkelmanden” 4
Analyse af ”Et karlekammer” 6
Analyse af leder i Tyendebladet 7
Vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Uddrag
Indledning
Livet på landet i 1800-tallet var hårdt, især for tyendet, som var underklassen på landet. De blev opfattet som en del af husholdningen på gården og var også juridisk dårligt stillet i forhold til deres arbejdsgivere. Der var kun en lav grad af social mobilitet, så tyendet måtte finde sig i vilkårene. Først i starten af 1900-taller begyndte en organisering af tyendet, og vilkårene blev langsomt forbedret. Men hvad skyldtes denne forbedring egentlig, og hvordan blev landarbejdernes vilkår skildret i tidens litteratur?
Det vil jeg undersøge ved først at redegøre for levevilkårene på landet i perioden 1850-1900. Derefter vil jeg analysere og fortolke Henrik Pontoppidans novelle ”Knokkelmanden” fra 1887 med fokus på, hvordan levevilkårene på landet bliver skildret. Så vil jeg lave en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel ”Et karlekammer” og en leder i Tyendebladet af Carl Westergaard. Med afsæt i analyserne vil jeg til sidst vurdere hvilke årsager, der medvirkede til en forbedring af levevilkårene på landet.
Redegørelse for levevilkårene på landet i 1850-1900
I det følgende vil jeg med fokus på tyendet redegøre for levevilkårene på landet i slutningen af 1800-tallet. Afgrænsningen af de sociale klasser havde rod i landboreformerne fra omkring år 1800. Der blev skelnet hårdt mellem dem, der ansatte andre, fx godsejere og gårdejere, og dem, der var nødt til at have et lønarbejde, fx husmænd og landarbejdere. I starten af perioden havde Danmark lige fået Grundloven, men de demokratiske rettigheder gjaldt ikke for tjenestefolk. Man opfattede dem som en del af deres arbejdsgivers husstand, og juridisk var de underlagt deres arbejdsgiver. Frem til 1854 var der tjenestetvang, det var altså ulovligt at være arbejdsløs. Der var også faste skiftetider, så tyende kunne ikke selv bestemme, hvornår de ville skifte job. Begge dele blev ophævet med Tyendeloven i 1854. Loven gav dog stadigvæg husbonden revselsesret over kvinder under 16 år og mænd under 18 år. Der var en tydelig ulighed mellem husbonden og tyende. I loven fremgik det bl.a. ved, at arbejdsgiverne fik mindre straf end tyende for at bryde kontrakten.
Arbejdsdagen kunne være meget lang for tyende. De skulle være til rådighed hele døgnet,... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
