Analyse

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere novellen ”Opgang” af Pia Juul. På den næste side finder du en række arbejdsspørgsmål, som vi anbefaler dig at svare på, inden du læser vores analyse. Du kan finde svarene på de følgende sider, hvor vi kommer omkring alle de punkter, som normalt indgår i en novelleanalyse. Derefter går vi i gang med analysen. 

Først ser vi nærmere på personerne i ”Opgang”. Vi fokuserer især på fortælleren og hr. og fru Friis. Vi analyserer også novellens miljø, hvor vi bl.a. kigger på de kritiske miljøbeskrivelser af lejlighedsopgangen. 

Desuden ser vi på novellens sprog. Vi gennemgår her det realistiske hverdagssprog og novellens billedsprog.

Dernæst analyserer vi novellens fortælleteknik. Her ser vi bl.a. på novellens brug af jegfortæller med indre synsvinkel. Vi ser også på novellens vekslen mellem medsyn og bagud samt mellem den sceniske og den panoramiske fremstillingsform. 

Bagefter analyserer vi novellens cirkulære komposition og dens vendepunkt. Vi ser også på, hvilken virkning det har, at novellen begynder in medias res og har en åben slutning. 

Til sidst i analysen ser vi på, hvordan ”Opgang” indeholder en del af novellegenrens typiske kendetegn. 

Skal du skrive en opgave eller holde oplæg om novellen, er det en god idé at du udvælger nogle enkelte af punkterne fra novellen, som kan bindes sammen i forhold til den vinkel, du har valgt. 

Du kan få mere hjælp i vores vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.