Her kan du se eksempler på, hvordan eksamensspørgsmål kan se ud til den mundtlige eksamen i Biologi C på STX, HTX eller HF.
Eksamensspørgsmålene offentliggøres normalt ca. fem dage før din mundtlige eksamen. Du kan forberede dig på din eksamen ved hjemmefra at skrive en disposition til hvert eksamensspørgsmål. Dispositionerne opridser kort, hvad du vil komme ind på i din mundtlige præsentation, hvis du trækker spørgsmålet til eksamen.
Vi har til hvert eksamensspørgsmål skrevet et forslag til en disposition i stil med dem, du kan skrive derhjemme under din eksamenslæsning. Til eksamen trækker du en række ukendte bilag, som hører til spørgsmålet. Du kan så bruge foreredelsestiden til eksamen på at notere i din disposition, hvornår du vil inddrage bilagene.
Læs mere om eksamensspørgsmålenes opbygning på siden om eksamensspørgsmål.
1. Planter og global opvarmning
Eksamensspørgsmål
a. Redegør for fotosynteseprocessen og begrebet primærproduktion. Inddrag forsøget "Fotosyntese og respiration i vandpest".
b. Redegør for, hvordan planter indgår i kulstofkredsløbet.
c. Forklar, hvilke processer i kulstofkredsløbet der kan føre til global opvarmning. Diskuter, hvilken rolle planter kan spille i modarbejdelse af global opvarmning.
Disposition
a.
- Fotosyntesen er en kemisk proces i planters grønkorn. Fotosyntesen producerer glukose (C6H12O6) til planten ud fra vand, kuldioxid og lysenergi.
- Fotosyntesens nettoformel er 6 CO2 + 6 H2O + lysenergi → C6H12O6 + 6 O2.
- Glukosen bruges til planternes respiration, som danner ATP. ATP bruges til at drive energikrævende processer i planterne.
- Planters primærproduktion er det organiske stof, som planter danner. Bruttoprimærproduktionen er biomassen af glukose, som planterne danner ved fotosyntese. Nettoprimærproduktionen er den biomasse, der er tilbage, når man har fratrukket biomassen forbrændt ved planternes respiration.
- Vi har i undervisningen udført forsøget "Fotosyntese og respiration i vandpest". Vi målte vandplanten vandpests fotosyntese ved at tælle antallet af iltbobler, som planten dannede på 15 minutter. Vi målte også plantens respiration ved at tilsætte vandet en indikator. Vi pakkede så reagensglasset med planten ind i stanniol. Efter et stykke til havde indikatoren skiftet farve, fordi vandet var blevet mere surt. Det skyldtes, at CO2 fra plantens respiration blev opløst som kulsyre i vandet.
b.
- Kulstofkredsløbet er bevægelsen af grundstoffet kulstof (C) imellem forskellige stofpuljer i atmosfæren og på jorden.
- Planter optager CO2 fra luften og omdanner CO2'en til organisk stof. Kulstoffet i det organiske stof bevæger sig igennem fødekæden, når planterne bliver ædt. Kulstoffet flyttes efterhånden til jorden, når organismerne i fødekæden dør eller udskiller ekskrementer.
- Kulstoffet i jorden nedbrydes af nedbryderorganismer, som leder CO2 tilbage til atmosfæren. Kulstoffet kan dog også ophobes i jorden eller evt. udvaskes til have og søer med regnvand.
c.
- Global opvarmning indebærer, at atmosfæren gradvist bliver varmere.
- Opvarmningen skyldes, at atmosfærens indhold af drivhusgasser er vokset gennem de seneste århundreder. Drivhusgasser holder en del af solens energi i atmosfæren. Energien ville ellers forsvinde tilbage i universet som varmestråling.
- CO2 er en vigtig klimagas, som f.eks. udledes, når mennesker afbrænder fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer er organisk stof fra forhistoriske organismer, som har ligget i jorden i millioner af år. Afbrændingen flytter altså kulstof fra puljen i jorden til puljen i atmosfæren.
- Planter optager CO2 fra atmosfæren ved fotosyntesen. Planter kan bruges til at modarbejde global opvarmning, hvis man f.eks. lader et større areal af landjorden være dækket af planter. Man kan også f.eks. lade mere dødt organisk materiale ligge i skove, så puljen af organisk stof i jorden efterhånden bliver større.
2. Kost og ernæring
Eksamensspørgsmål
a. Beskriv opbygningen af de energigivende næringsstoffer. Nævn energiindholdet samt den anbefalende fordeling af energigivende næringsstoffer i kosten, og gør rede for de væsentligste kilder til disse.
b. Redegør for fordøjelsessystemets nedbrydning og optagelse af næringsstoffer. Inddrag forsøget "Nedbrydning af stivelse med spytamylase" i en forklaring af enzymers virkemåde. Forklar desuden, hvilke funktioner de forskellige næringsstoffer har i organismen.
Disposition
a.
- De energigivende næringsstoffer er kulhydrater, fedtstoffer og proteiner.
- Kulhydrater i kosten består af kulstofringe kaldet monosakkarider. Glukose er et eksempel på et monosakkarid. Monosakkarider kan bindes sammen til disakkarider, som består af to monosakkarider – f.eks. laktose og sukrose. Kulhydrater af mange monosakkarider kaldes polysakkarider. Stivelse er f.eks. et polysakkarid i kosten. Kulhydrater indeholder 17 kJ/g. Det anbefales, at man får ca. 55 % af sit daglige energibehov dækket af kulhydrater. Kulhydrater findes især i frugt, grøntsager og kornprodukter.
- Fedtstoffer kan have ret forskellige opbygninger. Fedtstoffer er dog ikke opløselige i vand (de er upolære), og så indeholder fedtstoffer tit en eller flere kulstofkæder, f.eks. af typen fedtsyrer. Fedt har et højt energiindhold på 37 kJ/gram. Fedt er derfor en effektiv måde at lagre energi på. Det anbefales, at man får ca. 30 % af sit daglige energibehov dækket af fedt. Fedt findes især i kød, fisk, mælkeprodukter, olier og frø/nødder.
- Proteiner består af aminosyrer, der er bundet sammen til en kæde. Kæden er derefter foldet til en struktur med en helt specifik opbygning. Der findes 20 forskellige aminosyrer i kroppen, og hver aminosyre består af et centralt kulstofatom med fire kemiske grupper bundet til sig: et brintatom (H), en aminogruppe (-NH2), en syregruppe (-COOH) og en varierende sidegruppe (en R-gruppe). Proteiner indeholder 17 kJ/g. Det anbefales, at man får ca. 15 % af sit daglige energibehov dækket af kulhydrater. Proteiner findes især i kød, fisk, mælkeprodukter og frø/nødder.
b.
- Fordøjelsessystemet findeler maden, optager næringsstoffer til kroppen og udskiller affaldsstoffer.
- Enzymer er proteiner, der mange steder i fordøjelsessystemet medvirker til at nedbryde kostens kulhydrater, fedtstoffer og proteiner til mindre dele, der kan optages i tyndtarmen. Enzymernes navne slutter på -ase.
- Munden findeler maden ved tygning. Spyt indeholder spytamylase, der spalter stivelse (kulhydrat), og lipase, der spalter fedt.
- Mavesækkens muskler ælter maden. Mavesaft indeholder pepsin, der spalter protein, og gastrisk lipase, der spalter triglycerider til frie fedtsyrer.
- Tolvfingertarmen er tyndtarmens første del. Leveren danner galde, som tilsættes maden i tolvfingertarmen. Galde emulgerer fedt. Dvs., at galde kan nedbryde store fedtperler i tarmen til små fedtdråber, som lipaser lettere kan nedbryde.
- Bugspytkirtlen danner enzymer, som medvirker til spaltning af både kulhydrater, fedstoffer og proteiner. Bugspytkirtlen har også udgang til tolvfingertarmen.
- Tyndtarmen har en meget foldet overflade. Folderne har udposninger, der kaldes villi. Villi har tynde udvækster, der kaldes mikrovilli. Tyndtarmen har derfor et meget stort areal at optage næringsstoffer fra. Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og fedtopløselige vitaminer optages i tyndtarmen.
- Tyktarmen optager mineraler, vand og vandopløselige vitaminer fra resterne af maden.
- Vi har i undervisningen udført forsøget "Nedbrydning af stivelse med spytamylase". Vi tilsatte jod til opløsninger med stivelse. Jod farver stivelse blåt. Hvis stivelsen nedbrydes, bliver
...
