Klokker af Niels Lyngsø | Analyse
- STX 3.g
- Dansk A
- 12
- 13
- 4301
Klokker af Niels Lyngsø | Analyse
Få hjælp til at analysere og fortolke digtet "Klokker" af Niels Lyngsø. Vores vejledning hjælper dig godt og sikkert med at foretage en analyse og fortolkning af Klokker med fokus på mennesket i naturen. Vi hjælper dig desuden med at perspektivere til digtet Ved Søen af Schack von Staffeldt.
Uddrag
Titlen ”Klokker”
Prosastykket hedder ”Klokker”, hvilket er en henvisning til regndråberne, som jegfortælleren oplever som små klokker, der falder ned. Også dette er et billede fra kulturens verden:
”Langsomt åbnede jeg øjnene og så op i de lysende dråber der faldt som små bløde klokker fra himlen” (p. 12, ll. 10-12).
Helhedsbillede
Selvom stykket indeholder mange opsplittede elementer og ting, der normalt ikke forbindes med hinanden eller passer sammen, sker der alligevel en sammensmeltning og en forening på flere niveauer.
Alting smelter sammen
Det virker som om, himmel og hav går i ét, idet bygen bevæger sig ind over landet. På den måde virker det som om, hele landskabet og alle de modstridende elementer bliver forenet.
”Bygen vandrede ind over land, og stranden blev oplyst” (p. 12, l. 7).
Ild sammen med vand
I stykket indgår alle de fire elementer vand, ild, luft og jord (sand), og de bliver forenet. Vandet løber fra himlen ned mod havet og stranden og gør, at landskabet smelter sammen. Ild og vand er elementer, der normalt ses som uforenelige. Vand bruges til at bekæmpe ild, men i digtet bliver de sat op ved siden af hinanden, som om, de godt kan eksistere sammen. Dette går i modstrid med hverdagslogikken, men i digtet fremstilles det som en sammensætning, der naturligt finder sted:
”det var ild og vand i ét” (p. 12, l. 9).
Forening i naturen
Det er ikke kun landskabet, der smelter i et, men da de to personer ser op i himlen, ser de alle mulige forskellige ansigter afspejlet i regnen. Det virker som om, hele verdenens befolkning og alle menneskerne fremtræder for dem i regnen på én gang:
”I hver eneste dråbe var der et ansigt, og der var kvinder og mænd i alle aldre fra alle egne af verden. Der var alle sindstilstande, glæde, vrede, tungsind, panik; et helt galleri af menneskelige humører” (p. 12, ll. 16-19).
Naturen påvirker menneskene
Naturen påvirker menneskene, får dem til at filosofere og give dem en følelse af sammensmeltning.
Naturen får dem til at filosofere
Efter jegfortælleren og den anden person har fået øje på alle ansigterne i regndråberne, taler de om alle de, der er forsvundet i tidens løb. Dermed får naturen dem til at filosofere over livets flygtighed:... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind